kup'-bar-er (mashqeh, "en, der giver drikke"; oinochoos): En embedsmand af høj rang ved oldtidens orientalske hoffer, hvis opgave det var at servere vinen ved kongens bord. På grund af den stadige frygt for sammensværgelser og intriger måtte en person anses for fuldstændig pålidelig for at kunne beklæde denne stilling. Han måtte vogte sig for gift i kongens bæger og blev undertiden pålagt at sluge noget af vinen, før han serverede den. Hans fortrolige forhold til kongen gjorde ham ofte kær for sin hersker og gav ham også en stilling med stor indflydelse. Denne embedsmand nævnes første gang i Skriften i 1 Mos 40,1 ff, hvor det hebraiske ord, der andre steder oversættes "mundskænk", gengives "kældermester". Udtrykket "øverste for mundskænkene" (1 Mos 40,2) stemmer med det forhold, at der ofte var en række sådanne embedsmænd under én som overordnet (jf. Xen. Hellen. vii.1, 38). Nehemias (jf. Neh 1,11) var mundskænk hos Artaxerxes Longimanus og blev holdt højt i agt af ham, som beretningen viser. Hans økonomiske formåen (Neh 5,8; Neh 5,10; Neh 5,14; Neh 5,17) tyder på, at embedet var indbringende. Mundskænke nævnes videre i 1 Kong 10,5; 2 Krøn 9,4, hvor det siges, at de, blandt andre tegn på kongelig pragt, gjorde indtryk på dronningen af Saba med Salomos herlighed. Titlen Rabshakeh (Es 36,2), som man engang mente betød "øverste for mundskænkene", får nu en anden afledning og forklares som "øverste for embedsmændene" eller "fyrsterne" (BDB under ordet). Se yderligere om mundskænke Herod. iii.34; Xen. Cyrop. i.3, 8, 9; Josephus, Ant, XVI, viii, 1; Tobit 1,22.

Benjamin Reno Downer