Millo
Easton's Bible Dictionary
(Hebr. altid med artiklen, “det” Millo).
Sandsynligvis det kana’anæiske navn på en befæstning, bestående af mure fyldt op med jord og sten, som beskyttede Jerusalem mod nord som dets yderste forsvar. Det gengives altid Akra, dvs. “borgen”, i LXX. Det fandtes allerede, da David erobrede Jerusalem (2 Sam 5,9). Han udvidede det til højre og venstre og fuldendte dermed byens forsvar. Det blev genopbygget af Salomo (1 Kong 9,15, 24; 11,27) og udbedret af Hizkija (2 Krøn 32,5).
International Standard Bible Encyclopedia
mil'-o. (millo fortolkes almindeligvis som en "opfyldning," f.eks. et massivt tårn eller en jordvold; i Dom 9,6; Dom 9,20; 2 Kong 12,20 får vi beth millo', oversat i engelske bibeludgaver med "Millos hus," som Winckler mener kan have været Jerusalems oprindelige jebusitiske tempelhelligdom (se BETH-MILLO); Septuaginta læser Bethmaalon, også Maalon og oikos Maallon):
1. Henvisninger i Det Gamle Testamente
Man antager almindeligvis, at "Millo" var en form for fæstning eller andet forsvarsværk, men der er fremsat mange spekulationer om dens beliggenhed. I 2 Sam 5,9 læser vi, at David byggede rundt omkring fra Millo og indefter, eller (i Septuaginta, Septuaginta) "han befæstede den, byen, rundt omkring fra Millo og hans hus" (sammenlign 1 Krøn 11,8). I forbindelse med Salomos forstærkning af befæstningerne er der flere henvisninger til Millo. I 1 Kong 9,15 udskrev Salomo hoveriarbejde "til at bygge Jahves hus og sit eget hus og Millo og Jerusalems mur," osv.; i 9,24: "Faraos datter drog op fra Davids by til sit hus, som Salomo havde bygget til hende; da byggede han Millo"; i 1 Kong 11,27 "byggede Salomo Millo og udbedrede bruddet i sin far Davids by." På et senere tidspunkt "tog Hizkija mod til sig og byggede hele den mur op, som var brudt ned, og hævede den op til tårnene og den anden mur udenfor og forstærkede Millo i Davids by" (2 Krøn 32,5; 2 Kong 12,20); Joash blev dræbt af sine tjenere "ved Millos hus, på vejen der går ned til Silla," men muligvis kan dette have været i Sikem (sammenlign Dom 9,6).
2. Identisk med Akra-stedet:
Omtalen af stedet på Davids tid og henvisningen til det i forbindelse med Davids by (1 Kong 11,27) peger på en del af den sydøstlige høj syd for templet. Det er tankevækkende, at Millo i Septuaginta altid oversættes med "Akra." Det forekommer nærværende skribent meget sandsynligt, at det var en fæstning, som kronede den høj, hvorpå den syriske Akra senere stod; denne høj blev, hvis vi skal tro Josefus (BJ, V, iv, 1, osv.), skåret ned, fordi dens dominerende beliggenhed beherskede templet. Denne høj kan ikke have været stedet for Zion, senere kendt som "Davids borg" (Davids by), fordi de judæiske kongers grave lå inden for dens mure, og dette alene ville have gjort en fuldstændig planering af stedet umulig; men mens den jebusitiske fæstning sandsynligvis ikke lå langt fra Gihon, kan denne befæstede top have ligget, sådan som Watson foreslår for Akra, så langt mod nord som dér, hvor den nuværende Al Aqsa-moské ligger. På Davids tid kan den have været et isoleret og adskilt fort, der bevogtede adgangen fra nord; men hvis den oprindelig var et jebusitisk højsted (Winckler), delvis af soltørrede teglsten ligesom lignende bygningsværker i Babylonien, ville beretningen om, at den blev jævnet med jorden, være langt mere troværdig. Betydningen af dette sted på Salomos tid kan fuldt ud forklares, hvis det var citadellet, der bevogtede det nybyggede tempel og de kongelige paladser.
Dr. G.A. Smith hælder til den opfattelse, at Millo kan have været en fæstning "ud for den sydlige ende af Ofel, for at holde på og beskytte den gamle dam," og Vincent foreslår, at Millos sted er det, der nu optages af den store dæmning, som forbinder den vestlige og den østlige høj, langs hvilken Tariq bab es silsileh løber.
E. W. G. Masterman
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).