ma-re'-sha (mareshah; Septuaginta: Codex Vaticanus Bathesar; Codex Alexandrinus Maresa): En by i Judas Shefela, nævnt sammen med Ke'ila og Akzib (Jos 15,44). Den lå på en sådan måde, at Rehabeam fandt det klogt at befæste den til beskyttelse af Jerusalem (2 Krøn 11,8). I Sefatas dal ved Maresha overvældede Asa etiopieren Zera og hans hær og forfulgte dem helt til Gezer (2 Krøn 14,9). Fra Maresha kom profeten Eliezer, som forkyndte ulykke over det handelsmæssige partnerskab mellem Joshafat og Ahazja (2 Krøn 20,37). Stedet nævnes i Mika (2 Krøn 1,15). Maresha blev plyndret og brændt af Judas Makkabæeren (Ant., XII, viii, 6; 1 Makk 5,66, den reviderede oversættelses randnote). Hertil undslap Gorgias, efter at han var blevet reddet fra Dositheus' hænder af en thrakisk rytter (2 Makk 12,35). Den blev indtaget af Johannes Hyrkanos, som tillod indbyggerne at blive boende på betingelse af, at de antog omskærelse og underkastede sig den jødiske lov. Det gjorde de; og senere hævnede Johannes en uret, som samaritanerne havde begået mod Maresha. Den beskrives da som "en koloni af jøder" (Ant., XIII, ix, 1; x, 2). Byen blev behandlet gunstigt af Pompejus (XIV, iv, 4). Da partherne invaderede Judæa til støtte for Antigonos, ødelagde de Maresha (xiii, 9).

Ifølge Eusebius, Onomasticon, lå Maresha 2 romerske mil fra Eleutheropolis (Beit Jibrin). Indtil for nylig mente man, at Khirbet Mir`ash, hvor det gamle navn lever videre, ikke langt sydvest for Beit Jibrin, svarede til den gamle by. Dr. Bliss' arbejde ("Excavations in Palestine," PEF) viser imidlertid, at den må lokaliseres til Tell Sandachannah, omkring en mile syd for Beit Jibrin. En række bemærkelsesværdige grave blev opdaget her. Af 1 Krøn 2,42 kan vi måske slutte, at Hebron blev koloniseret af folk fra Maresha.

W. Ewing