ma-no'-a (manoach, "hvile"): En mand fra Sora og af danitternes slægt. Manoa var far til Samson, og hans livshistorie fortælles kun ufuldstændigt i beretningen om hans søns undfangelse, fødsel og tidlige liv. Manoa og hans hustru havde ikke fået børn, og hun blev anset for at være ufrugtbar (Dom 13,2). Til sidst blev det åbenbaret for hende af en Herrens engel, at hun skulle undfange og føde et barn. Hun blev advaret mod stærk drik og "uren" mad, for hendes barn skulle fødes og opdrages som nasiræer, for at han kunne frelse Israel ud af filistrenes hånd (Dom 13,3-5). At Manoa var en from mand, synes sikkert i lyset af, at han, da han hørte om englens besøg, bad om, at englen måtte vende tilbage, for at han og hans hustru kunne blive undervist om den rette omsorg for det barn, der skulle fødes (Dom 13,8). Bønnen blev opfyldt, og englen gentog besøget og anvisningerne (Dom 13,9-13). Manoa ville med sand gæstfrihed lade gæsten blive og spise. Englen afslog, men befalede, at der skulle bringes et offer til Jahve. Da Manoa havde gjort offeret rede og antændt det på alteret, steg englen op i flammen fra alteret og viste sig ikke mere (Dom 13,15-21). Barnet blev født efter løftet og fik navnet Samson. Manoa og hans hustru optræder to gange i beretningen om Samsons tidlige liv--først da de protesterende fulgte ham for at fri til en filisterkvinde fra Timna, og igen da de drog med ham til Timna til brylluppet.

Josefus udsmykker rigt denne bibelske beretning om Manoa, men kaster ikke yderligere lys over Manoas beskæftigelse eller karakter. Ved Samsons død drog hans brødre ned til Gaza og hentede legemet tilbage og begravede det ved siden af Manoa i familiegraven nær Sora (Dom 16,31). I Samson Agonistes opnår Milton dramatisk virkning ved at lade Manoa overleve Samson og i dyb sorg hjælpe ved hans begravelse.

C. E. Schenk