Melita
Easton's Bible Dictionary
(ApG 27,28), en ø i Middelhavet, det moderne Malta. Her forliste det skib, som Paulus blev ført med som fange til Rom. Bugten, hvor det forliste, bærer nu navnet “St. Paul’s Bay”, “en vis vig med en strand.” Den er omkring 2 miles dyb og 1 bred, og hele stedets fysiske beskaffenhed svarer til beskrivelsen af skibbruddet i ApG 28. Den blev oprindeligt koloniseret af fønikere (“barbarer,” 28,2). Den kom i grækernes besiddelse (736 f.Kr.), fra hvem den blev taget af kartagerne (528 f.Kr.). I 242 f.Kr. blev den erobret af romerne og blev på tidspunktet for skibbruddet styret af en romersk propretor (ApG 28,7). Siden 1800, da den franske garnison overgav sig til den engelske styrke, har den været et britisk lydland. Øen er omkring 17 miles lang og 9 bred og omkring 60 i omkreds. Efter et ophold på tre måneder på denne ø, hvor “barbarerne” viste dem ikke ringe venlighed, skaffede Julius sig selv og sit selskab passage på et andet alexandrinsk kornskib, som havde overvintret på øen, og i det fortsatte de deres rejse til Rom (ApG 28,13, 14).
International Standard Bible Encyclopedia
mel'-i-ta (Melite, ApG 28,1): Identificeres nu almindeligvis med Malta. Den tidligere fejl, hvor henvisningen blev tillagt øen Meleda ved Adriaterhavets østkyst, skyldtes den antikke praksis med at bruge betegnelsen Adria, så den også omfattede Det Ioniske Hav og havet ved Sicilien.
Malta er den største af en øgruppe, der omfatter Gozo og småøerne Comino, Cominotto og Filfla, og ligger omkring 56 miles fra Siciliens sydlige spids, 174 fra det italienske fastland og 187 fra Afrikas kyst. Malta selv er 17 1/2 miles lang og 9 1/4 bred og har et areal på 95 square miles. Dens moderne hovedstad, Valetta, ligger på 35 grader 54' nordlig bredde og 14 grader 31' østlig længde.
Maltas centrale beliggenhed i Middelhavet gav øen stor betydning som flådestation. Den var sandsynligvis først en fønikisk koloni og kom senere under de sicilianske grækeres indflydelse, om ikke herredømme. Men romerne erobrede den fra karthagerne i 218 f.Kr. (Livius xxi.51) og knyttede den definitivt til provinsen Sicilien. Under romersk styre var indbyggerne berømte for deres flid, især i fremstillingen af tekstiler, sandsynligvis af lokal bomuld. Den berømte vestis melitensis var et fint og blødt materiale til kjoler og til betræk på lejer (Cicero Verr. ii.72,176; ii.74,183; iv.46,103; Diodorus v.12,22). På den tid, da Paulus besøgte øen, synes administrationen at have været betroet til en stedfortræder for Siciliens ejer, som omtales som protos Melitaion (ApG 28,7; CIG, 5754), eller Melitensium primus omnium (CIL, x, 7495) (se PUBLIUS). En bugt 2 1/2 miles nordvest for Valetta, hvis munding ifølge traditionen er det sted, hvor det skib, der førte Paulus, løb på grund, stemmer fortræffeligt med beskrivelsen af lokaliteten i Apostlenes Gerninger. Admiralitetets søkort angiver steder nær vestsiden af indsejlingen til bugten, hvor dybden først er 20 fod og derpå 15 fod, mens brændingens strøm foran den lille ø Salmoneta og bag den passer til henvisningen til et sted, »hvor to have mødtes« (ApG 27,41). Indløbet kaldes Paulusbugten. Det topografiske spørgsmål er blevet udførligt behandlet af Ramsay i Paul the Traveler.
George H. Allen
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).