me-shul'-am (meshullam, "resigneret" eller "hengiven"; sammenlign arabisk Muslim; Mesollam): Et gammeltestamentligt navn, meget almindeligt i tiden efter eksilet.

(1) Shafans bedstefar (2 Kong 22,3).

(2) En søn af Zerubbabel (1 Krøn 3,19).

(3) En gadit (1 Krøn 5,13).

(4) (5) (6) Tre benjaminitter (1 Krøn 8,17; 1 Krøn 9,7; 1 Krøn 9,8).

(7) Far til Hilkija (1 Krøn 9,11; Neh 11,11).

(8) En præst, søn af Meshillemit (1 Krøn 9,12); den parallelle liste (Neh 11,13) udelader navnet.

(9) En kehatit, udpeget af Josija som en af tilsynsmændene til at lede reparationerne af templet (2 Krøn 34,12).

(10) En af de ledende mænd, som Ezra sendte for at skaffe levitter til at drage op med ham til Jerusalem (Ezra 8,16; sammenlign 1 Esdras 8,44).

(11) En levit, der modsatte sig Ezras bestemmelser vedrørende ægteskab med udlændinge (Ezra 10,15; 1 Esdras 9,14).

(12) En af dem, der havde giftet sig med fremmede kvinder (Ezra 10,29; sammenlign 1 Esdras 9,30).

(13) En af dem, der reparerede muren (Neh 3,4; Neh 3,30). Hans datter var gift med Johanan, søn af ammonitten Tobija (Neh 6,18).

(14) En af dem, der reparerede Den Gamle Port (Neh 3,6).

(15) En støtte for Ezra ved oplæsningen af loven (Neh 8,4).

(16) En af dem, der underskrev pagten (Neh 10,20).

(17) En præst, der underskrev pagten (Neh 10,7).

(18) (19) To præster på ypperstepræsten Jojakims tid (Neh 12,13; Neh 12,16).

(20) En portvagt på ypperstepræsten Jojakims tid (Neh 12,25).

(21) En deltager i processionen ved indvielsen af Jerusalems mur (Neh 12,33).

John A. Less