Hebr. Madai, som i KJV gengives (1) “Madai,” 1 Mos 10,2; (2) “medere,” 2 Kong 17,6; 18,11; (3) “Medien,” Est 1,3; 10,2; Es 21,2; Dan 8,20; (4) “meder,” kun i Dan 11,1.

Vi hører første gang om dette folk i de assyriske kileskriftsoptegnelser under navnet Amada, omkring 840 f.Kr. De synes at have været en gren af arierne, som kom fra den østlige bred af Indus, og var sandsynligvis i en periode den dominerende race i den mesopotamiske dal. I tre eller fire århundreder bestod de af en række stammer, hver styret af sin egen høvding, som til sidst blev bragt ind under det assyriske åg (2 Kong 17,6). Fra denne underkastelse vandt de befrielse og dannede et rige under Kyaxares (633 f.Kr.). Denne monark indgik en alliance med Babylons konge og invaderede Assyrien, indtog og ødelagde byen Nineve (625 f.Kr.) og gjorde dermed ende på det assyriske monarki (Nah 1,8; 2,5, 6; 3,13, 14).

Medien steg nu til en stilling med stor magt og udvidede sine grænser vældigt. Men det bestod ikke længe som et selvstændigt kongerige. Det rejste sig med Kyaxares, dets første konge, og det forsvandt med ham; for under hans søn og efterfølger Astyages’ regering førte perserne krig mod mederne og besejrede dem, idet de to nationer blev forenet under én monark, perseren Kyros (558 f.Kr.).

“Medernes byer” nævnes første gang i forbindelse med bortførelsen af israelitterne ved Samarias ødelæggelse (2 Kong 17,6; 18,11). Kort efter taler Esajas (13,17; 21,2) om den rolle, mederne spillede i Babylons ødelæggelse (jf. Jer 51,11, 28). Daniel giver en beretning om mederen Dareios’ regering, han som blev gjort til vicekonge af Kyros (Dan 6,1-28). Kyros’ dekret, fortæller Ezra os (6,2-5), blev fundet i “paladset, som ligger i medernes provins,” Akmeta eller grækernes Ekbatana, som er den eneste mediske by nævnt i Skriften.