me-ro'-dak-bal'-a-dan, mer'-o-dak-b. (mero'dhakh bal'adhan; Marodach Baladan): Baladans søn nævnes i Es 39,1 som en konge af Babylon, der sendte et gesandtskab til Hizkija, Judas konge, tilsyneladende kort efter dennes sygdom, for at lykønske ham med hans genvundne helbred og for at indgå et offensivt og defensivt forbund med ham. Denne Merodak-Bal'adan var en konge over kaldæerne af Jakins hus og var den farligste og mest indædte fjende af Sargon og hans søn Sankerib, Assyriens konger, med hvem han længe og bittert stred om besiddelsen af Babylon og de omliggende provinser. Merodak-Bal'adan synes at have erobret Babylon umiddelbart efter Shalmanesers død i 721 f.Kr.; og det var først i hans 12. regeringsår, at det lykkedes Sargon at fordrive ham. Fra den tid og ned til Sankeribs 8. felttog forfulgte Sargon og hans søn med ubønhørligt fjendskab Merodak-Bal'adan og hans familie, indtil til sidst hans søn Nabushumishkun blev taget til fange, og hele Merodak-Bal'adans familie tilsyneladende blev udslettet. Ifølge monumenterne var det derfor, set fra et verdsligt synspunkt, god politik for Hizkija og hans vestlige allierede at nå til en forståelse med Merodak-Bal'adan og aramæerne, elamitterne og andre, som var forbundsfæller med ham. Fra et strategisk synspunkt bestod de forenede magters svaghed i, at den arabiske ørken lå mellem forbundets østlige og vestlige medlemmer, så de assyriske konger kunne angribe deres fjender, når det behagede dem, og besejre dem enkeltvis.

R. Dick Wilson