Spring til indhold

Kam

På engelsk: Ham

Easton's Bible Dictionary

Varm, hed, og deraf syden; også et egyptisk ord, der betyder “sort”; Noas yngste søn (1 Mos 5,32; jf. 9,22.24). Den forbandelse, som Noa udtalte mod Kam, egentlig mod Kanaan, hans fjerde søn, blev opfyldt, da jøderne senere udryddede kana’anæerne.

En af de vigtigste kendsgerninger, der berettes i 1 Mos 10, er grundlæggelsen af det tidligste monarki i Babylonien ved Nimrod, Kams sønnesøn (6, 8, 10). Det oprindelige babyloniske rige var således hamitisk og af en beslægtet race med de oprindelige indbyggere i Arabien og Etiopien.

Kams slægt var den mest energiske af alle Noas efterkommere i de tidlige tider efter syndfloden.

International Standard Bible Encyclopedia

Ham (1)

ham (cham; Cham):

1. Noas yngste søn:

Noas yngste søn, fra hvem de vestlige og sydvestlige nationer, som hebræerne kendte, stammede. Hans navn optræder først i 1 Mos 5,32, hvor det som i 6,10 og andetsteds står på anden plads. I 1 Mos 9,18 beskrives Ham som "Kanaans fader" for at forberede læseren på 9,25-27, hvor Noa forbander Ham for at have fortalt Sem og Jafet om sin nagenhed og hentydet til ham som Kanaan. På grund heraf har nogle foreslået, at "Kanaan" oprindeligt stod på alle de steder, hvor de tre brødre omtales, og at dette senere blev ændret til "Ham" undtagen i de vers, der indeholder forbandelsen. Det virker mere sandsynligt, at navnet "Kanaan" indføres profetisk, idet Noa ikke ville forbande sin søn, men kun en gren af denne søns efterkommere, som senere blev hebræernes vigtigste modstandere.

2. Ham som en folkegruppe:

Det navn, der i Sl 105,23; Sl 105,27; Sl 106,22 (jf. 78,51) gives til Egypten som en efterkommer af Ham, Noas søn. Eftersom Sem betyder "mørk" eller lignende, og Jafet "lys", har man formodet, at Ham betyder, hvad der ikke er usandsynligt, "sort". Dette understøttes af bevis fra hebraisk og arabisk, hvor ordet chamam betyder "at være varm" og "at være sort", hvor betydningen på sidstnævnte måde er afledt af den førstnævnte.

3. Ordets betydning:

At Ham hænger sammen med Egyptens indfødte navn, Kem, eller i fuld form pa ta' en Kem, "Egyptens land", i det bashmuriansk-koptiske Kheme, er usandsynligt, da denne form sandsynligvis er meget senere end Geneses komposition, og desuden, som arabisk viser, ikke gutturalen er en sand kh, men en hård hvislen h, som begge repræsenteres af det hebraiske cheth.

4. De nationer, der stammer fra Ham:

Af de nationaliteter, der anses for at stamme fra Ham, kan ingen beskrives som virkelig sorte. Først på listen, som værende de mørkeste, er Kush eller Etiopien (1 Mos 10,6), derefter kommer Mitsrajim eller Egypten, så Fut eller Libyen, og Kanaan sidst. Sønnerne eller efterkommerne af hver af disse tages derefter efter tur, og det er bemærkelsesværdigt, at nogle af dem, som etiopi­erne og kanaanitterne, talte semitiske, ikke hamitiske, sprog – Seba (hvis det er forbundet med sabæerne), Havilah (Jemen) og Sjeba, hvis dronning besøgte Salamo. Professor Sayce har desuden påpeget, at Kaftor er Føniciernes oprindelige hjemland, og de talte et semitisk sprog. Forklaringen på dette er sandsynligvis, at andre tungemål blev påtvunget disse nationer på grund af deres vandringer, eller fordi de kom under dominion af nationer, der var fremmede for dem. De ikke-semitiske babyloniere, beskrevet som efterkommere af Nimrod (Merodach), talte som bekendt sumerisk og adopterede semitisk babylonsk kun på grund af blanding med de semitter, de fandt der. En anden forklaring er, at de nationer, der beskrives som hamitiske – en parallel til semiternes – blev såkaldte, fordi de kom under egyptisk dominion. Dette ville gøre den oprindelige hamitiske race til egyptisk og forklare Ham som en (poetisk) benævnelse for denne nation. Professor F. L. Griffith har påpeget, at den egyptiske priapisiske gud i Panopolis (Akhmim), nogle gange kaldt Menu, men tilsyneladende også kendt som Khem, kan være blevet identificeret med stamfaderen for den hamitiske race – han blev tilbedt fra Røde Havs kyst til Koptos og må have været velkendt blandt Egyptens østlige naboer. Han anser Menus karakteristika for at stemme overens med Hams skamløshed som optegnet i 1 Mos 9,20 ff.

Se JAFET; SEM; NATIONERNES TABEL.

T. G. Pinches

International Standard Bible Encyclopedia

Ham (2)

(ham):

(1) Et sted øst for Jordan nævnt mellem Asterot-Karnajim og Sjave-Kirjatajim, hvor Kedor-Laomer slog Zuzim (1 Mos 14,5). Der er ikke genopdaget noget navn, der ligner dette. Septuaginta læser bahem "med dem" i stedet for beham "i Ham". Nogle har troet, at "Ham" kan være en forvrængning af "Ammon"; eller at det kan være det gamle navn på Rabbat-Ammon selv.

(2) En poetisk betegnelse for Egypten: "Hams land" (Sl 105,23 osv.) er det land, hvor Jakobs ophold var, dvs. Egypten; "Hams telte" (Sl 78,51) er egypternes bolig. Det kan være afledt af Egyptens indfødte navn, Kemi, eller Khemi.

Se MITSRAJIM; SEM.

W. Ewing

Se også

Person Kam Sted Kam Sted Kam

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).