Kamel
På engelsk: Camel
Easton's Bible Dictionary
Fra hebraisk gamal, “at betale tilbage” eller “gengælde”, sådan som kamelen gengælder sin herres omsorg. Der findes to forskellige arter af kameler, som dog har de fælles kendetegn, at de er “drøvtyggere uden horn, uden mule, med næsebor, der danner skrå sprækker, overlæben delt og særskilt bevægelig og udstrækkelig, fodsålerne hornagtige, med to tæer dækket af kløer, lemmerne lange, bugen optrukken, mens halsen, lang og slank, er bøjet op og ned, modsat hestens, som er hvælvet.”
Den baktriske kamel kendes på sine to pukler. Den hører hjemme på Centralasiens høje højsletter.
Den arabiske kamel eller dromedar, fra græsk dromos, “en løber” (Es 60,6; Jer 2,23), har kun én pukkel og hører hjemme i Vestasien eller Afrika.
Kamelen blev tidligt brugt både til ridning og som lastdyr (1 Mos 24,64; 37,25) og i krig (1 Sam 30,17; Es 21,7). Kamelen nævnes blandt de husdyr, som Farao gav Abraham (1 Mos 12,16). Dens kød måtte ikke spises, da den blev regnet blandt urene dyr (3 Mos 11,4; 5 Mos 14,7). Abrahams tjener red på en kamel, da han drog af sted for at hente en hustru til Isak (1 Mos 24,10, 11). Jakob havde kameler som en del af sin rigdom (30,43), ligesom Abraham også havde (24,35). Han sendte en gave på tredive diegivende kameler til sin bror Esau (32,15). Det ser ud til, at kamelen kun var lidt i brug blandt jøderne efter erobringen. Den nævnes dog i Davids historie (1 Krøn 27,30) og efter eksilet (Ezra 2,67; Neh 7,69). Kameler var meget i brug blandt andre folkeslag i Østen. Dronningen af Saba kom med en karavane af kameler, da hun kom for at se Salomos visdom (1 Kong 10,2; 2 Krøn 9,1). Benhadad fra Damaskus sendte også en gave til Elisa, “fyrre kamellæs” (2 Kong 8,9).
For at vise vanskeligheden ved, at en rig mand kommer ind i riget, bruger vor Herre det ordsprogsagtige udtryk, at det var lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje (Matt 19,24).
At si en myg fra og sluge en kamel var også et ordsprogsagtigt udtryk (Matt 23,24), brugt om dem, der var omhyggelige med at undgå små fejl, men alligevel ikke tøvede med at begå de største synder. Jøderne filtrerede omhyggeligt deres vin, før de drak den, af frygt for at sluge et insekt sammen med den, som i loven var forbudt som urent, og alligevel forsømte de åbenlyst lovens “vigtigere ting”.
Den klædning, Johannes Døberen bar, var lavet af kamelhår (Matt 3,4; Mark 1,6), hvorved han adskilte sig fra dem, der boede i kongelige paladser og bar bløde klæder. Det samme gjaldt Elias (2 Kong 1,8), som kaldes “en håret mand”, fordi han bar en sådan klædning. “Dette er et af de mest fortræffelige materialer til tøj; det holder varme, kulde og regn ude.” Den “sæk”, der så ofte hentydes til (2 Kong 1,8; Es 15,3; Zak 13,4 osv.), var sandsynligvis lavet af kamelhår.
International Standard Bible Encyclopedia
kam'-el (gamal; kamelos; bekher og bikhrah (Es 60,6; Jer 2,23 "dromedar," American Revised Version, randnote "ung kamel"), rekhesh (1 Kong 4,28; se hest), kirkaroth (Es 66,20, "hurtige dyr," American Standard Revised Version "dromedarer"); bene ha-rammakhim (Est 8,10, "unge dromedarer," American Standard Revised Version "opdrættet af stutteriet"); achashteranim (Est 8,10; Est 8,14, King James Version "kameler," American Standard Revised Version "som blev brugt i kongens tjeneste")): Der findes to arter af kamel: den arabiske eller enpuklede kamel, dromedaren, Camelus dromedarius, og den baktriske eller topuklede kamel, Camelus bactrianus. Den sidstnævnte lever i de tempererede og kolde dele af Centralasien og har sandsynligvis ikke været kendt af de bibelske forfattere. Den arabiske kamel lever i det sydvestlige Asien og det nordlige Afrika og er i nyere tid blevet indført til dele af Amerika og Australien. Dens hove er ikke typiske for hovdyr, men ligner snarere store kløer. Tæerne er ikke fuldstændigt adskilt, og den hoveddel af foden, som sættes mod jorden, er en stor trædepude, der ligger under tæernes nærmeste led. Det kan være, at denne ufuldstændige adskillelse af de to tæer er en tilstrækkelig forklaring på ordene "ikke kløver hoven" i 3 Mos 11,4 og 5 Mos 14,7. Ellers frembyder disse ord en vanskelighed, fordi hovene er fuldstændigt adskilt, selv om tæerne ikke er det. Kamelen er en drøvtygger og tygger drøv ligesom et får eller en okse, men maven har kun tre afdelinger i stedet for fire, som hos andre drøvtyggere. De første to afdelinger indeholder i deres vægge små poser, som hver især kan lukkes af en lukkemuskel. Den væske, der holdes tilbage i disse poser, kan delvis forklare kamelens evne til at gå i forholdsvis lang tid uden at drikke.
Den arabiske kamel sammenlignes ofte med rette med eskimoernes rensdyr. Den leverer hår til spinding og vævning, mælk, kød og læder, ligesom den er et uvurderligt transportmiddel i den tørre ørken. Der findes mange arabiske navne for kamelen, hvoraf det almindeligste er jamal (i Egypten gamal), idet roden er fælles for arabisk, hebraisk og andre semitiske sprog. Herfra er navnene på latin, græsk, engelsk og forskellige europæiske sprog afledt. Der findes forskellige kamelracer, ligesom der findes hesteracer. Ridekamelerne eller dromedarerne, almindeligvis kaldt hajin, kan, selv i skridtgang, bevæge sig langt hurtigere end pak-kamelerne. Hannerne bruges for det meste til at bære byrder, mens hunnerne holdes sammen med hjordene. Kameler bruges i overraskende stort omfang på de ujævne veje i bjergene, og hos fellachin i bjergene og på kystsletterne finder man større og stærkere pak-kameler, end man ofte finder blandt beduinerne. Kameler blev tilsyneladende ikke brugt meget af israelitterne efter patriarkernes tid. De blev taget som krigsbytte fra amalekitterne og andre stammer, men næsten den eneste henvisning til, at de blev brugt af de senere israelitter, er da David blev gjort til konge over hele Israel i Hebron; her nævnes kameler blandt de dyr, der blev brugt til at bringe mad til fejringen (1 Krøn 12,40). David havde en kamelhjord, men hyrden var Obil, en ismaelit (1 Krøn 27,30). Næsten alle de øvrige bibelske henvisninger til kameler gælder dem, der ejedes af Abraham, Isak og Jakob, ismaelitter, amalekitter, midjanitter, hagritter og "Østens børn" (se Østen). To henvisninger til kameler (1 Mos 12,16; 2 Mos 9,3) betragtes som gådefulde, fordi de egyptiske monumenters vidnesbyrd siges at tale imod kamelers tilstedeværelse i det gamle Egypten. Af denne grund udnytter Canon Cheyne 1 Mos 12-16, i forbindelse med Abrams besøg i Egypten, til at underbygge sin teori om, at israelitterne ikke var i Egypten, men i et nordarabisk land, Mucri (Encyclopaedia Biblica under ordet "Camel," 4). Mens kamelkød var forbudt for israelitterne, spises det frit af araberne. Der er tre henvisninger til kamelen i Det Nye Testamente:
(1) til Johannes' klædedragt af kamelhår (Matt 3,4; Mark 1,6);
(2) Jesu ord om, at "det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige" (Matt 19,24; Mark 10,25; Luk 18,25);
(3) ordsproget anvendt om farisæerne som blinde vejledere, "som sier myggen fra, men sluger kamelen" (Matt 23,24). Nogle håndskrifter læser ho kamilos, "et tov," i Matt 19,24 og Luk 18,25.
Der er nogle få usædvanlige ord, som er blevet oversat med "kamel" i teksten eller randnoten i den ene eller den anden oversættelse. (Se ordlisten i begyndelsen af artiklen.) Bekher og bikhrah betyder tydeligvis et ungt dyr, og det arabiske rodord og dets afledninger bruges på samme måde som det hebraiske. Rakhash, roden til rekhesh, sammenlignes med det arabiske rakad, "at løbe," og i Revised Version (British and American) oversættes rekhesh med "hurtige gangere." Kirkaroth, rammakhim og 'achashteranim må indrømmes at have tvivlsom etymologi og usikker betydning.
Alfred Ely Day
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).