kar'-nal: I Det Gamle Testamente findes der et udtryk, som betegner seksuelt samkvem: shikhebhath zera`, "sæds leje," (3 Mos 18,20; 3 Mos 19,20; 4 Mos 5,13). I Det Nye Testamente er de ord, der gengives med "kødelig", afledt af sarks, "kød". Dette henviser til kødet som modsat pneuma, "ånd", og betegner i etisk betydning den blot menneskelige natur, menneskets lavere side, adskilt fra den guddommelige indflydelse, og derfor fremmed for Gud og tilbøjelig til synd; alt i sjælen, som er svagt og tenderer mod ugudelighed (se kød). Således kan man være kødelig (sarkinos), solgt under synden (Rom 7,14). Kristne kan være kødelige (sarkinos, 1 Kor 3,1; sarkikos, 1 Kor 3,3); den lavere side af deres væsen er den herskende og ikke ånden, derfor falder de i synder som misundelse og strid. Våbnene i den kristnes kamp er ikke kødelige, ikke blot menneskelige ("af kødet" i Revised Version (britisk og amerikansk), American Standard Revised Version), men åndelige (2 Kor 10,4); "ikke efter en kødelig budlov" (Hebr 7,16); "Det kødelige sind er fjendskab mod Gud" ("kødets sind" i Revised Version (britisk og amerikansk), American Standard Revised Version, Rom 8,7). Således også: "at være kødeligt sindet er død" ("kødets sind" i Revised Version (britisk og amerikansk), American Standard Revised Version, Rom 8,6). Der findes "kødelige forskrifter", i modsætning til evangeliets åndelige (Hebr 9,10); "tjene dem i kødelige ting", dem, der angår legemet i modsætning til åndelige ting (Rom 15,27; 1 Kor 9,11). De samme udtryk gengives andre steder med "kødelig" (2 Kor 1,12; 2 Kor 3,3 Revised Version (britisk og amerikansk) "hjerter af kød"; 1 Pet 2,11).

Er der nogen forskel mellem sarkinos og sarkikos? Det førstnævnte betegner mere bestemt det materiale, som en genstand er lavet af. Det kan med eftertryk udtrykke ideen i sarkikos: det åndelige, så at sige overgivet til kødet.

Se mennesket (det naturlige).

G. H. Trever