kil'-e-ab (kil'abh; Dalouia, »fars tilbageholdenhed«): En søn af David, født ham i Hebron. Hans mor var Abigajil, som David giftede sig med efter hendes mand Nabal, karmelitten, var død (2 Sam 3,3). I den tilsvarende beretning (1 Krøn 3,1) kaldes han »Daniel«, og betydningen af dette navn (»Gud er min dommer«) peger på, at det blev givet for at mindes Guds dom over Nabal (1 Sam 25,39; sammenlign 1 Mos 30,6). Nogle mener, at han bar begge navne, men Septuagintas læsemåde her, Dalouia (Ch Damniel), og det forhold, at de sidste tre bogstaver i det hebraiske ord »Kileab« er identiske med de første tre i det følgende ord, synes at vise, at teksten i Samuel er forvansket.

Horace J. Wolf