kar'-ke-mish (karkemish; Charmeis, Karchameis): En overordentlig gammel hittitisk by ved Eufrats bredder, identificeret med Jerablus (Hierapolis), omkring 23 timer fra Aleppo, mellem Birejik og Membij. Den assyriske form af navnet er Kargamis eller Gargamis, men dets betydning er usikker; tolkningen "guden Kemoshs fæstning" blev foreslået, før man vidste, at den assyrisk-babyloniske form af Kemosh ikke var Kamish eller Gamish, men Kammusu (Kammosu). Systematiske udgravninger på stedet synes først lige at være blevet foretaget; dem, som konsul J. Henderson iværksatte efter assyriologen G. Smiths død, var hovedsagelig viet til udgravningen af skulpturer osv. Stedet har vældige mure og paladshøje med en omkreds på ca. 8.000 fod.

1. Vidnesbyrd om byens tidlige eksistens:

Den tidligste forekomst af navnet er i en adjektivisk form, nemlig Karkarnisu, "karkemishitisk", brugt om en vase eller et mål på 200 qa i en fortegnelse over ejendom i Sippar under Ammi-cadugas regering (ca. 1900 f.Kr.). Senere omtaler den egyptiske digter, der er kendt som Pentaur, folket i Karkemish (Qarqamesa) som nogle, der sammen med mændene fra Arvad, Aleppo og Gozan udgjorde en del af "den elendige hittitterkonges hær" (Hattu-sil), som kæmpede mod Ramses II i slaget ved Kadesh. Den første assyriske konge, der nævner Karkemish, er Tiglat-Pileser I (ca. 1268 f.Kr.), som siger, at han plyndrede "fra egnen ved Suhus land (shuhitterne) helt til Karkemish i Hattus land" på én dag.

2. Dens senere historie:

Senere tiltrak byen sig den assyriske konge Assur-nacir-aplis opmærksomhed; han drog af sted den 8. Iyyar, omkring år 870 f.Kr., for at erobre området og modtog tribut fra sønnen af Bit-Bahiani; og lidt senere fra Sangara af Karkemish, der beskrives som hittitternes konge. Denne tribut bestod af 20 talenter sølv, forskellige genstande af guld, 100 talenter kobber, 250 talenter jern, møbler, vogne og heste – en enorm skat. Salmanassar II, søn af Assur-nacir-apli, modtog også tribut fra den her omtalte konge af Karkemish. Ved den første lejlighed, hvor de to monarker mødtes, var Sangara i forbund med sam'alianerne, patinianerne og Til-Bursip. Efter indtagelsen af Sazabe (858 f.Kr.), en stærk by tilhørende Sangara af Karkemish, underkastede alle de fjendtlige fyrster sig. Den tribut, som den hittitiske konge betalte ved denne lejlighed, er afbildet på strimmel F af bronzebeklædningerne på portene i Balawat, som har fire fremstillinger af stedet – to i den øverste og to i den nederste række relieffer. Kurkh-monolitten siger, at tributten bestod af "2 talenter guld, 70 talenter sølv, 80 talenter bronze, 100 talenter jern, 30 talenter purpurstof, 500 våben, hans datter med en medgift og 100 døtre af hans stormænd, 500 okser og 5.000 får." Der blev også pålagt en årlig skat. Reliefferne viser to lange optog af tributbærere; det i den nederste række ledsager prinsessen, som, tilsyneladende fulgt af sin far, går for at møde den assyriske konge. Samsi-Adad, Salmanassar II's søn, nævner blot Karkemish som liggende ved de vestlige grænser af hans rige.

3. Tiglat-Pileser IV modtager dens tribut, og Sargon af Assyrien indlemmer den:

På Tiglat-Pileser IV's tid blev byen regeret af kong Pisiri(s), som betalte tribut som assyrisk vasal. Ved Sargon af Assyriens tronbestigelse forsøgte Pisiris imidlertid at kaste det assyriske åg af sig og sluttede forbund med Meta af Moschi (Meshek) og andre herskere, men blev taget til fange under de efterfølgende operationer. Ved den efterfølgende plyndring af byen var det de indbyggere i byen, som havde været mest aktive mod Assyrien, der led mest. De blev ført bort som fanger, og deres pladser blev, som det var skik, udfyldt af assyriske nybyggere. Byens betydning under assyrisk herredømme fortsatte; "Karkemish-manaen" var en af de standardvægte, der var i brug i Nineve. Efter indlemmelsen i det assyriske rige blev den styret af assyriske statholdere, hvoraf en, Bel-emuranni, var eponym for året 691 f.Kr. (Sankeribs regeringstid). Det Gamle Testamente giver senere detaljer. På Josijas tid drog farao Neko ud for at kæmpe mod byen, og den jødiske konge gik ud for at møde ham, men mistede livet ved Megiddo (2 Krøn 35,20). Fire år senere (605 f.Kr.) blev den egyptiske konge selv besejret af Nebukadnesar under byens mure (Jer 46,2) i det slag, som afgjorde Vestasien skæbne.

4. Skulptur og indskrifter fundet i Karkemish:

Kunsten i Karkemish var den hittitiske nations kunst, som byen tilhørte, men den var stærkt påvirket af assyrernes stil og udviser en manierisme, om noget endnu mere udpræget. De indskrifter, der er fundet på stedet, er i den sædvanlige hittitiske stil – dristigt udskårne naturgenstande og redskaber i relief, ordnet i boustrophedon-bånd mellem skillelinjer. Det er dog ikke usandsynligt, at kileskrift også blev brugt, og tekster med fønikiske tegn kan tilfældigvis blive fundet. Byens skytsguddom var den asiatiske gudinde Atargatis, hvis dyrkelse, da stedet mistede sin betydning, blev flyttet til det nye Hierapolis, som nu repræsenteres af ruinerne ved Membij.

T. G. Pinches