kol (pecham, "trækul"; sammenlign arabisk fachm, "trækul"; gacheleth, "brændende kul" eller "glødende ember"; sammenlign arabisk jacham, "at antænde"; shechor, "et sort kul" (Klag 4,8); sammenlign arabisk shachchar, "sod" eller "mørkfarvet sandsten"; retseph (1 Kong 19,6), og ritspah (= Rizpa) (Es 6,6), randnote "en varm sten"; sammenlign resheph, "en flamme" (Højs 8,6; Hab 3,5); anthrax, "et glødende kul" (Rom 12,20) (= gacheleth i Ordsp 25,22); anthrakia, "et glødende kul" (Joh 18,18; Joh 21,9)): Der findes ingen henvisning til stenkul i Bibelen. Kul, eller mere præcist brunkul, af ringere kvalitet, findes i tynde lag (ikke over 3 fod, ca. 90 cm) i sandstensformationen (se Israels lands geologi, under nubisk sandsten), men der er intet vidnesbyrd om, at det blev brugt i oldtiden. Trækul fremstilles på en primitiv måde, som ikke tillader opsamling af nogen biprodukter. Et fladt, rundt sted (arabisk beidar, samme navn som for en tærskeplads) med en diameter på 10 eller 15 fod (ca. 3-4,5 m) gøres klar i skoven eller bekvemt nær ved den. På dette sted stables det træ, der skal omdannes til trækul, omhyggeligt i en kuppelformet konstruktion, idet der efterlades et åbent rum i midten til fint optændingsmateriale. Alt undtagen midten dækkes først med blade og derefter med jord. Optændingsmaterialet i midten antændes så og dækkes bagefter på samme måde som resten. Mens det brænder eller ulmer, overvåges det omhyggeligt, og jord lægges straks på alle huller, som måtte dannes i dækket ved, at træet nedenunder brænder. Efter flere dage, mere eller mindre alt efter milens størrelse, er træet omdannet til trækul, og bunken åbnes. Kulpladsen kaldes også på arabisk mashcharah, af shachchar, "sod"; sammenlign hebraisk shechor. Den karakteristiske lugt af mashcharah bliver hængende på stedet i månedsvis.

I Sl 120,4 nævnes "kul af enebær," den reviderede engelske oversættelse, randnote "gyvel," rothem. Dette er uden tvivl arabisk retem, Retama roetam, Forsk., en slags gyvel, som er rigelig i Judæa og Moab. Trækul af egetræ, især Quercus coccifera, L., arabisk sindyan, foretrækkes langt frem for andre slags og opnår en højere pris.

I de fleste af de passager, hvor engelske oversættelser har "coal," er henvisningen ikke nødvendigvis til trækul, men kan være til gløder af brændende træ. Pecham i Ordsp 26,21 synes dog at stå for trækul: "Som kul er for glødende ember, og træ for ild, sådan er en stridslysten mand til at opflamme strid." Det samme kan være tilfældet med pecham i Es 44,12 og Es 54,16; også med shechor i Klag 4,8.

Alfred Ely Day