(metsilloth, pa`amon): Det førstnævnte af disse udtryk forekommer kun én gang (Zak 14,20), hvor det oversættes sådan. Det er afledt af et verbum, der betyder "at klinge" eller "dirre" (1 Sam 3,11), og der er derfor etymologisk ingen indvending mod at gengive substantivet med "klokker". Men den lille klokke, der var fastgjort til hestes seletøj, ville næppe være et passende sted for en ret lang indskrift, og da spænder, der havde nøjagtig form som cymbler (se MUSIC), blev brugt som prydelser på heste, er "cymbler" sandsynligvis en bedre gengivelse.

Det andet hebraiske ord for klokke findes kun i 2 Mos 28,33; 2 Mos 39,25; 2 Mos 39,26, hvor det påbydes, at "klokker af guld" skal fastgøres til sømmen på Arons officielle klædning, for at folket kan høre ham, når han går ind i og forlader helligdommen. Klokker blev ikke brugt af hebræerne til at kalde menigheden sammen til gudstjeneste, og muslimer bruger dem heller ikke sådan i dag. Kirkeklokken er en særligt kristen institution, som siges at være blevet indført af biskop Paulinus af Nola i Campania, der levede omkring slutningen af det 4. århundrede. Små klokker, som dem der var fastgjort til sømmen på Arons klædning, udgør dog ofte en del af hestes seletøj eller fastgøres om halsen på bukkene eller vædderne, der fører hjorden i østlige lande.

James Millar