Ke’ila
På engelsk: Keilah
Easton's Bible Dictionary
Borg, en by i Judas lavland (Jos 15,44). David reddede den fra filistrenes angreb (1 Sam 23,1-8); men da indbyggerne viste sig utro mod ham ved at søge at udlevere ham til Saul (13), »drog han og hans mænd bort fra Ke’ila og gik, hvor de kunne gå hen«. De flygtede til Haret-højen, omkring 3 miles mod øst, og derfra gennem Hebron til Zif (se dette). »Og David var i Zifs ørken, i en skov« (1 Sam 23,15). Her opsøgte Jonatan ham »og styrkede hans hånd i Gud«. Dette var det sidste møde mellem David og Jonatan (23,16-18). Det er det moderne Khurbet Kila. Andre identificerer den med Khuweilfeh, mellem Beit Jibrin (Eleutheropolis) og Be’ersheba, nævnt i Amarna-tavlerne.
International Standard Bible Encyclopedia
Ke'ila
ke-i'-la (qe`ilah; Keeilam):
(1) En by i Shefela, nævnt (Jos 15,44) sammen med Nezib, Akzib og Maresha. Blandt dem, der udbedrede Jerusalems mure, var "Hashabja, fyrsten over den ene halvdel af Ke'ilas distrikt, for sit distrikt. Efter ham udbedrede deres brødre, Bavvaj, søn af Henadad, fyrsten over den anden halvdel af Ke'ilas distrikt" (Neh 3,17; Neh 3,18).
1. David og Ke'ila:
Det er dog fra fortællingen om Davids omflakken, at vi har flest oplysninger om dette sted. Det var en by med porte og slåer (1 Sam 23,7). Filistrene rykkede imod den og begyndte at plyndre tærskepladserne. David spurgte to gange Jahve til råds og drog derefter ned med sine 600 mænd (1 Sam 23,13) og "kæmpede mod filistrene, førte deres kvæg bort og slog dem med et stort nederlag." Da Saul hørte, at David og hans mænd var inde i en befæstet by, "sammenkaldte han hele folket til krig for at drage ned til Ke'ila og belejre David og hans mænd" (1 Sam 23,8). Så bad David præsten Ebjatar om at bringe ham en efod, og han spurgte Jahve, om Ke'ilas mænd, hvis Saul kom, ville udlevere ham for at redde byen; da han hørte fra Jahve: "De vil udlevere dig," undslap han og alle hans mænd fra Ke'ila og drog ud i ørkenen. Ke'ilas ry for styrke bekræftes af, at den nævnes på 5 tavler i Tell el-Amarna-brevene under navnet Kilts (qilti, Petrie) sammen med Gedor, Gat, Rabba og Gezer.
2. Identifikation:
Selv om andre identifikationer blev foreslået af de ældre topografer, er der nu almindelig enighed om, at stedet for denne by er Khurbet Kila (Josefus, Ant, VI, xiii, 1, kalder i sin beretning om Davids oplevelse stedet "Killa"). Det er en høj dækket af ruiner i den øvre del af Wady es Sur, 1.575 fod over havet, hvis terrasserede sider er dækket af kornmarker. Eusebius, Onomasticon (latinsk tekst), anfører, at den lå 8 mil fra Eleutheropolis, hvilket omtrent er afstanden fra Khurbet Kila til Beit Jibrin. Beit Nusib (Nezib) ligger et par mil borte, og Tell Sandahannah (Maresha) kun 7 mil mod vest (Jos 15,44). En tidlig kristen tradition siger, at profeten Habakkuk blev begravet i Ke'ila.
(2) Garmitten (se dette), 1 Krøn 4,19; se PEF, 314, Sh XXI.
E. W. G. Masterman
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).