Spring til indhold

Klippegrævling

På engelsk: Coney

Easton's Bible Dictionary

(Heb. shaphan; dvs. “den, der skjuler sig”), et dyr, som lever i bjergkløfterne og de klippefyldte egne i Arabia Petraea og Det hellige land. “Klippegrævlingerne er kun et svagt folk, men de bygger deres huse i klipperne” (Ordsp 30,26; Sl 104,18). De lever i flokke og er “overmåde vise” (Ordsp 30,24), og de beskrives som drøvtyggende (3 Mos 11,5; 5 Mos 14,7).

Det dyr, der menes med dette navn, er blandt naturforskere kendt som Hyrax Syriacus. Det er hverken en drøvtygger eller en gnaver, men regnes for beslægtet med næsehornet. Når det siges at “tygge drøv”, indebærer det hebraiske ord, der bruges, ikke nødvendigvis, at dyret har en drøvtyggermave. “Lovgiveren taler efter det, man ser; og ingen kan betragte den lille skabnings uophørlige kæbebevægelse, mens den sidder og stadig arbejder med tænderne, uden at erkende, hvor naturligt udtrykket er” (Tristram, Natural History of the Bible). Det er omtrent på størrelse med og har farve som en kanin, skønt det er mere klodset bygget og uden hale. Dets fødder er ikke skabt til at grave, og derfor har det ikke sit hjem i huler, men i klippesprækker. “Coney” er et forældet engelsk ord for “kanin.”

International Standard Bible Encyclopedia

ko'-ni (shaphan (3 Mos 11,5; 5 Mos 14,7; Sl 104,18; Ordsp 30,26)): Ordet "coney" (tidligere udtalt cooney) betyder "kanin" (fra latin cuniculus). Shaphan gengives alle fire steder i Septuaginta med choirogrullios, eller "pindsvin", men anses nu almindeligvis for at henvise til den syriske klippegrævling, Procavia (eller Hyrax) Syriaca, som i det sydlige Israels land og på Sinai på arabisk kaldes wabar, i det nordlige Israels land og Syrien Tabsun, og i det sydlige Arabien shufun, som etymologisk er nært beslægtet med shaphan. Ordet "hyrax" (hurax) betyder selv "mus" eller "spidsmus" (sammenlign latin sorex), så det synes at have været vanskeligt at finde et navn, der var særligt for dette dyr. I 3 Mos 11,5 finder vi i Revised Version, randnoten, "rock badger", som er en oversættelse af klip das, det ret upassende navn, som boerne gav kap-klippegrævlingen. Den syriske klippegrævling lever i Syrien, Israels land og Arabien. En række andre arter, heriblandt flere som lever i træer, lever i Afrika. De findes ikke i andre dele af verden. I størrelse, tænder og vaner ligner den syriske klippegrævling noget kaninen, skønt den er anderledes i farve, idet den er rødbrun, og mangler kaninens lange bagben. Ligheden i tandsættet er begrænset til fortænderne store størrelse og tilstedeværelsen af et stort mellemrum mellem dem og kindtænderne. Men hvor harer har et par fortænder i hver kæbe, har klippegrævlingen ét par foroven og to forneden. Disse

tænder adskiller sig også i opbygning fra harens og kaninens, idet de ikke har den vedvarende pulpa, som gør det muligt for kaninens fortænder at vokse uafbrudt, efterhånden som de slides ned. De skjuler sig ikke i plantevækst som harer, og de graver ikke gange som kaniner, men lever i huller eller klippesprækker, ofte på stejle klippevægge. Hverken klippegrævlingen eller haren er drøvtygger, sådan som det synes at være underforstået i 3 Mos 11,5 og 5 Mos 14,7, men deres måde at tygge føden på kan let have fået folk til at tro, at de tyggede drøv. Klippegrævlingen har fire tæer foran og tre bagtil (samme antal som hos tapiren og hos nogle fossile medlemmer af hestefamilien), alle forsynet med negle, der næsten ligner hove, undtagen de indre bagtæer, som har kløer. Klippegrævlingerne udgør en familie af hovdyr og har, trods deres ringe størrelse, lighedspunkter med elefanter eller næsehorn, men er ikke nært beslægtet med disse eller med nogen andre kendte dyr.

Kamelen, klippegrævlingen og haren står på listen over urene dyr, fordi de "tygger drøv, men ikke har spaltede klove", men alle tre spises af araberne.

Illustrationen er fra et fotografi af en gruppe klippegrævlinger på Syrian Protestant College i Beirut, udarbejdet af hr. Douglas Carruthers, som samlede disse eksemplarer på en klippe i nærheden af Tyrus. Eksemplarer fra Det Døde Hav er rødere end dem fra Syrien.

Alfred Ely Day

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).