ko'-ni (shaphan (3 Mos 11,5; 5 Mos 14,7; Sl 104,18; Ordsp 30,26)): Ordet "coney" (tidligere udtalt cooney) betyder "kanin" (fra latin cuniculus). Shaphan gengives alle fire steder i Septuaginta med choirogrullios, eller "pindsvin", men anses nu almindeligvis for at henvise til den syriske klippegrævling, Procavia (eller Hyrax) Syriaca, som i det sydlige Israels land og på Sinai på arabisk kaldes wabar, i det nordlige Israels land og Syrien Tabsun, og i det sydlige Arabien shufun, som etymologisk er nært beslægtet med shaphan. Ordet "hyrax" (hurax) betyder selv "mus" eller "spidsmus" (sammenlign latin sorex), så det synes at have været vanskeligt at finde et navn, der var særligt for dette dyr. I 3 Mos 11,5 finder vi i Revised Version, randnoten, "rock badger", som er en oversættelse af klip das, det ret upassende navn, som boerne gav kap-klippegrævlingen. Den syriske klippegrævling lever i Syrien, Israels land og Arabien. En række andre arter, heriblandt flere som lever i træer, lever i Afrika. De findes ikke i andre dele af verden. I størrelse, tænder og vaner ligner den syriske klippegrævling noget kaninen, skønt den er anderledes i farve, idet den er rødbrun, og mangler kaninens lange bagben. Ligheden i tandsættet er begrænset til fortænderne store størrelse og tilstedeværelsen af et stort mellemrum mellem dem og kindtænderne. Men hvor harer har et par fortænder i hver kæbe, har klippegrævlingen ét par foroven og to forneden. Disse

tænder adskiller sig også i opbygning fra harens og kaninens, idet de ikke har den vedvarende pulpa, som gør det muligt for kaninens fortænder at vokse uafbrudt, efterhånden som de slides ned. De skjuler sig ikke i plantevækst som harer, og de graver ikke gange som kaniner, men lever i huller eller klippesprækker, ofte på stejle klippevægge. Hverken klippegrævlingen eller haren er drøvtygger, sådan som det synes at være underforstået i 3 Mos 11,5 og 5 Mos 14,7, men deres måde at tygge føden på kan let have fået folk til at tro, at de tyggede drøv. Klippegrævlingen har fire tæer foran og tre bagtil (samme antal som hos tapiren og hos nogle fossile medlemmer af hestefamilien), alle forsynet med negle, der næsten ligner hove, undtagen de indre bagtæer, som har kløer. Klippegrævlingerne udgør en familie af hovdyr og har, trods deres ringe størrelse, lighedspunkter med elefanter eller næsehorn, men er ikke nært beslægtet med disse eller med nogen andre kendte dyr.

Kamelen, klippegrævlingen og haren står på listen over urene dyr, fordi de "tygger drøv, men ikke har spaltede klove", men alle tre spises af araberne.

Illustrationen er fra et fotografi af en gruppe klippegrævlinger på Syrian Protestant College i Beirut, udarbejdet af hr. Douglas Carruthers, som samlede disse eksemplarer på en klippe i nærheden af Tyrus. Eksemplarer fra Det Døde Hav er rødere end dem fra Syrien.

Alfred Ely Day