si-re'-ne (Kurene "mur"):

1. Beliggenhed:

Kyrene var en by i Libyen i Nordafrika, breddegrad 32 grader 40' Nord, længdegrad 22 grader 15' Øst. Den lå vest for det gamle Egypten, hvorfra den var adskilt af en del af den libyske ørken, og lå på det område, der nu tilhører Barca og Tripoli. Den var beliggende på et højt plateau omkring 600 meter over havet, hvorfra den lå omkring 16 kilometer væk. En høj bjergkæde ligger mod syd omkring 145 kilometer ind i landet. Denne beskytter kystlandet mod Saharas brændende varme. Kæden sænker sig mod nord i en række terrasformede forhøjninger, hvilket giver regionen stort klimamæssigt og vegetationsmæssigt mangfoldighed. Jorden er frugtbar.

2. Historie:

Kyrene var oprindeligt en græsk koloni grundlagt af Battos i 630 f.Kr. På grund af jordens frugtbarhed, det store klimamæssige og vegetationsmæssige mangfoldighed samt dens handelsmæssige beliggenhedsmæssige fordele, voksede byen snart til stor rigdom og betydning. Større berømmelse kom den dog gennem sine udmærkede borgere. Det var hjemsted for digteren Kallimachos, Karneades, grundlæggeren af Akademiet i Athen, og matematikeren Eratosthenes. Til disse må fra senere tid føjes den fintfølende antikke kristne forfatter Synesius. Så vigtig blev denne græske koloni, at Amasis II af Egypten i løbet af knap halvtreds år sluttede en alliance med Kyrene, idet han giftede sig med en grækisk dame af nobel, måske kongelig, herkomst (Herod. ii.181). Ptolemæus 3. (Euergetes 1.), 231 f.Kr., incorporated Kyrene med Egypten. Byen fortsatte, skønt med stor uro, som en del af det egyptiske imperium, indtil Apion, den sidste af Ptolemæerne, testamenterede den til Rom. Den tilhørte fra da af en romersk provins.

I det 7. århundredes midte erobrede de sejrende Saracener Kyrene, og fra den tid og til i dag har den været beboet af nomadiske araberstammer.

3. Bibelsk betydning:

Kyrene får betydning i bibelsk historie gennem jødernes spredning. Ptolemæus 1., søn af Lagus, transporterede jøder til denne og andre byer i Libyen (Josephus, CAp, II, 4), og fra den tid var jøder meget talrige der. Da jøderne fra Dispersionen vendte tilbage til festerne i Jerusalem, kom kyreneere til at have en fremtrædende plads i Det nye Testamentes historie. "En mand fra Kyrene, ved navn Simon," blev grebet af romerske soldater og tvunget til at bære Jesus' kors (Matt 27,32; jf. Mark 15,21; Luk 23,26}). Se kyreneisk. Jøder fra Kyrene var blandt dem, der var til stede på Pintsedagen. Deres by optræder som et af de vigtige punkter i det vide område af Dispersionen, som Peter beskrev i sin prædiken ved denne lejlighed (ApG 2,10}). Kyreneiske jøder var af sådan betydning i det tidsrum, at deres navn blev knyttet til en synagoge i Jerusalem (ApG 6,9}). Og da forfølgelsen opstod omkring Stefanus, blev nogle af disse jøder fra Kyrene, som var blevet omvendt i Jerusalem, spredt omkring og kom sammen med andre til Antiokia og prædikede ordet "kun til jøderne" (ApG 11,19; ApG 11,20 KJV), og en af dem, Lucius, blev en profet i den tidlige kirke der. Som i så mange andre tilfælde ses Guds vise forsyn i jødernes spredning som forberedelse til evangeliets udbredelse.

4. Arkæologi:

I ruinerne af Kyrene ses rester af nogle smukke bygninger, og nogle få skulpturer er blevet fjernet. De mest interessante rester af denne græske kolonis vidunderlige civilisation ses i et stort gravkammersystem, nogle bygget, men de fineste udhugget i klippens fast bjergart. Dorisk arkitektur og strålende dekorativ maling pryder disse grave.

LITERATUR

Herodotus ii; Josephus, Apion; Thrige, Res Cyrenensium.

M. G. Kyle