shoor'-ti: Dette ord bruges i tre forskellige forbindelser eller grupper:

(1) Som en afledning af ordet "sikker" betyder det "med sikkerhed" eller "visselig".--I 1 Mos 15,13 bruges verbets infinitivus absolutus for at give eftertryk til verbets idé og gengives "med sikkerhed". I 1 Mos 18,13 oversættes det hebraiske 'omnam med "med sikkerhed". I 1 Mos 26,9 gengives 'akh på lignende måde og har styrken af vores "virkelig". I ApG 12,11 oversættes alethos i King James Version med "of a surety", men bedre i Revised Version (britisk og amerikansk) med "of a truth".

(2) I betydningen sikkerhed eller pant for en person.--Dette betyder, at én person kan blive sikkerhed for en anden, for at en sådan person vil gøre en bestemt ting på et tidspunkt i fremtiden. Juda var "garant" over for sin far Jakob for, at Benjamin sikkert ville vende tilbage fra Egypten (1 Mos 43,9). Han satte sit liv i pant på, at den yngre bror ville vende sikkert tilbage. Han fortæller Josef (1 Mos 44,32), hvordan han var blevet garant for Benjamin, og tilbyder at blive Josefs slave for sin brors skyld. Job siger (Job 17,3): "Giv nu et pant, vær selv min garant; hvem er der, som vil slå håndslag med mig?" Håndslaget henviser til den handling eller gestus, hvormed kautionen eller pantet blev offentligt tilkendegivet og således stadfæstet. Job bønfalder her Gud om at blive garant for ham, at give ham et pant på, at Gud engang i fremtiden vil lade Jobs uskyld blive gjort kendt og anerkendt af Gud selv. I Es 38,14 siger Hizkija: "Herre, jeg er undertrykt; vær du min garant." Han ønsker, at Gud skal give ham et pant af en eller anden art, stille sikkerhed for ham på en sådan måde, at han med sikkerhed vil blive frelst ud af sin sygdom og nød. Jesus kaldes "garanten (egguos) for en bedre pagt" (Hebr 7,22). Jesus er pantet eller garantien for, at vi gennem ham kan opnå forsikringen og visheden om, at en mere fremragende pagt er blevet oprettet af Gud, og at vi også er forsikret om sandheden i de løfter, der er knyttet til den.

(3) Det bruges til at beskrive den praksis at stille sikkerhed for en anden ved at slå håndslag med den person og blive ansvarlig for penge eller en hvilken som helst genstand, der er lånt ud.--Ordsprogenes Bog fordømmer uden tøven denne praksis. Den nævnes ikke i Moseloven, som om skikken dengang praktisk talt var ukendt. Ordsprogenes Bog skelner ikke mellem en fremmed og en næste; den person, der gør sådan noget, sammenlignes med et dyr, der er fanget i en fælde. Han formanes til ikke længere at sove, før han er kommet ud af fælden eller har befriet sig fra denne forpligtelse (Ordsp 6,1-5). Visdommen i et sådant råd er i rigt mål blevet bekræftet af erfaringen. Det udelukker ikke nødvendigvis visse særlige tilfælde, hvor praksissen kan være berettiget. Jødernes internationale forbindelser i monarkiets periode, sammen med landets (Neh 5,3) og folkets urolige tilstand, krævede en sådan handelsmæssig strenghed. Deres handel var for det meste i hænderne på fønikerne og andre udlændinge, og presset fra beskatning til betaling af fremmed tribut osv. var tungt (Neh 5,4). Ordsp 11,15; Ordsp 17,18 erklærer den, der således stiller sikkerhed for en anden, for at være "uden forstand". Ordsp 20,16 synes at indeholde et udbrud af foragtelig irettesættelse mod den mand, der stiller sikkerhed. Ordsp 22,26; Ordsp 27,13 indeholder lignende formaninger.

Se gæld; pant; sikkerhed; slå.

James Josiah Reeve