kor'-inth (Korinthos, "prydelse"): En berømt by på Peloponnes, hovedstad i Korinthia, som lå nord for Argolis og sammen med landtangen forbandt halvøen med fastlandet. Korinth havde tre gode havne (Lechaeum ved Den Korinthiske Bugt og Kenkreæ og Schoenus ved Den Saroniske Bugt) og beherskede således trafikken på både det østlige og det vestlige hav. De større skibe kunne ikke trækkes over landtangen (ApG 27,6; ApG 27,37); mindre fartøjer blev ført over ved hjælp af en skibsbane med træskinner. Fønikerne, som bosatte sig her meget tidligt, efterlod mange spor af deres civilisation i de industrielle kunstarter, såsom farvning og vævning, såvel som i deres religion og mytologi. Den korinthiske dyrkelse af Afrodite, af Melikertes (Melkart) og af Athene Phoenike er af fønikisk oprindelse. Også Poseidon og andre havguddomme blev holdt højt i ære i handelsbyen. Forskellige kunstarter blev dyrket, og korintherne var allerede i de tidligste tider berømte for deres kløgt, opfindsomhed og kunstneriske sans, og de satte en ære i at overgå de andre grækere i udsmykningen af deres by og i prydelsen af deres templer. Der var mange berømte malere i Korinth, og byen blev kendt for den korinthiske søjleorden i arkitekturen: en orden, som i øvrigt, skønt den blev holdt højt i ære af romerne, kun blev brugt meget lidt af grækerne selv. Det var også her, at dithyramben (hymne til Dionysos) først blev kunstnerisk tilrettelagt til at blive sunget af et kor; og de isthmiske lege, der blev holdt hvert andet år, blev fejret lige uden for byen på landtangen nær Den Saroniske Bugt. Men den kommercielle og materialistiske ånd fik senere overhånd. Ikke en eneste korinther udmærkede sig i litteraturen. Statsmænd var der derimod i overflod: Periander, Phidon, Timoleon.

Der er få havne ved Den Korinthiske Bugt. Derfor kunne ingen anden by vriste handelen på disse farvande fra Korinth. Ifølge Thukydid blev de første krigsskibe bygget her i 664 f.Kr. I disse tidlige dage indtog Korinth en ledende stilling blandt de græske byer; men som følge af sin store materielle velstand ville den ikke risikere alt, som Athen gjorde, og vinde evigt herredømme over mennesker: den havde for meget at tabe til at sætte sine materielle interesser på spil for et princip, og den sank snart ned i anden række. Men da Athen, Theben, Sparta og Argos faldt fra, trådte Korinth igen frem som den rigeste og vigtigste by i Grækenland; og da den blev ødelagt af Mummius i 146 f.Kr., var de kunstskatte, der blev ført til Rom, lige så store som Athens. Delos blev for en tid handelscentrum; men da Julius Cæsar genoprettede Korinth et århundrede senere (46 f.Kr.), voksede den så hurtigt, at den romerske koloni snart igen blev et af de mest fremtrædende centre i Grækenland. Da Paulus besøgte Korinth, fandt han den som Peloponnes' metropol. Jøder strømmede til dette handelscentrum (ApG 18,1-18; Rom 16,21; 1 Kor 9,20), det naturlige sted for en stor handelsplads, og det blomstrede under kejsernes gavmilde hånd; og dette er en af grundene til, at Paulus blev der så længe (ApG 18,11) i stedet for at opholde sig i aristokratiets gamle sæder, såsom Argos, Sparta og Athen. Han fandt en stærk jødisk kerne at begynde med, og byen stod i direkte forbindelse med Efesos. Men jordskælv, malaria og det hårde tyrkiske styre fejede til sidst alt bort undtagen syv søjler fra et gammelt dorisk tempel, det eneste synlige levn over jorden, der i dag markerer stedet for den gamle by med rigdom og luksus og umoral — lastens by par excellence i den romerske verden. Nær templet er ruinerne af den berømte Peirene-kilde blevet udgravet, så berømt i græsk litteratur. Lige syd for byen ligger den høje klippe (over 1.800 fod, ca. 550 m) Akrokorinth, som udgjorde en uindtagelig fæstning. Spor af den gamle skibskanal over landtangen (forsøgt af Nero i 66-67 e.Kr.) kunne ses, før udgravningerne til den nuværende kanal blev påbegyndt. På dette tidspunkt var byen grundigt romersk. Derfor de mange latinske navne i Det Nye Testamente: Lucius, Tertius, Gajus, Erastus, Quartus (Rom 16,21-23), Krispus, Titus Justus (ApG 18,7; ApG 18,8), Fortunatus, Achaicus (1 Kor 16,17). Ifølge Dio Chrysostomus' vidnesbyrd var Korinth i det 2. århundrede af vor tidsregning blevet den rigeste by i Grækenland. Dens monumenter og offentlige bygninger og kunstskatte beskrives udførligt af Pausanias.

Menigheden i Korinth bestod hovedsagelig af ikke-jøder (1 Kor 12,2). Paulus havde i begyndelsen ikke til hensigt at gøre byen til udgangspunkt for sit arbejde (ApG 18,1; ApG 16,9; ApG 16,10); for han ønskede at vende tilbage til Thessalonika (1 Thess 2,17; 1 Thess 2,18). Hans planer blev ændret ved en åbenbaring (ApG 18,9; ApG 18,10). Herren befalede ham at tale frimodigt, og det gjorde han, idet han blev i byen i atten måneder. Da han mødte stærk modstand i synagogen, forlod han jøderne og gik til hedningerne (ApG 18,6). Alligevel kom Krispus, synagogeforstanderen, og hans husstand til tro, og der var talrige dåb (ApG 18,8); men ingen korinthere blev døbt af Paulus selv undtagen Krispus, Gajus og nogle af Stefanas' husstand (1 Kor 1,14; 1 Kor 1,16), »Akajas førstegrøde« (1 Kor 16,15). En af disse, Gajus, var Paulus' vært, næste gang han besøgte byen (Rom 16,23). Silas og Timotheus, som var blevet efterladt i Berøa, kom videre til Korinth omkring 45 dage efter Paulus' ankomst. Det var på dette tidspunkt, Paulus skrev sit første brev til thessalonikerne (1 Thess 3,6). Under Gallios embedsperiode anklagede jøderne Paulus, men prokonsulen nægtede at lade sagen komme for retten. Denne afgørelse må være blevet set med velvilje af et stort flertal af korintherne, som nærede stor modvilje mod jøderne (ApG 18,17). Paulus lærte også Priskilla og Akvila at kende (ApG 18,18; ApG 18,26; Rom 16,3; 2 Tim 4,19), og senere ledsagede de ham til Efesos. Inden for få år efter Paulus' første besøg i Korinth var de kristne vokset så hurtigt i antal, at de udgjorde en ganske stor menighed, men den bestod hovedsagelig af de lavere klasser: de var hverken »lærde, indflydelsesrige eller af fornem fødsel« (1 Kor 1,26).

Paulus forlod sandsynligvis Korinth for at deltage i højtidsfejringen i Jerusalem (ApG 18,21). Man ved kun lidt om menighedens historie i Korinth efter hans afrejse. Apollos kom fra Efesos med et anbefalingsbrev til brødrene i Akaja (ApG 18,27; 2 Kor 3,1); og han øvede en stærk indflydelse (ApG 18,27; ApG 18,28; 1 Kor 1,12); og Paulus kom senere ned fra Makedonien. Hans første brev til korintherne blev skrevet fra Efesos. Både Titus og Timotheus blev sendt til Korinth fra Efesos (2 Kor 7,13; 2 Kor 7,15; 1 Kor 4,17), og Timotheus vendte tilbage over land og mødte Paulus i Makedonien (2 Kor 1,1), som besøgte Grækenland igen i 56-57 eller 57-58.

LITTERATUR.

Leake, Travels in the Morea, IlI, 229-304; Peloponnesiaca, 392 ff; Curtius, Peloponnesos, II, 514 ff; Clark, Peloponnesus, 42-61; Conybeare and Howson, The Life and Epistles' of Paul, kapitel xii; Ramsay, "Corinth" (i HDB); Holm, History of Greece, I, 286 ff; II, 142 og 306-16; III, 31-44 og 283; IV, 221, 251, 347 og 410-12.

J. E. Harry