(nashaq; phileo, kataphilo, philema): Kysset er almindeligt i østlige lande ved hilsen osv., på kinden, panden, skægget, hænderne, fødderne, men ikke (i landet) på læberne (Cheyne, E B, under ordet "Salutations"). I Bibelen findes der intet sikkert eksempel på kysset som almindelig hilsen. I Det Gamle Testamente har vi naschaq, "at kysse", brugt

(1) om slægtninge (hvilket synes at være oprindelsen til skikken med at kysse; jf. Højs 8,1, "Åh, gid du var som min bror .... Jeg ville kysse dig; ja, ingen ville foragte mig"); 1 Mos 27,26; 1 Mos 27,27 (Isak og Jakob); 29,11 (Jakob og Rakel); 33,4 (Esau og Jakob); 45,15 (Josef og hans brødre); 48,10 (Jakob og Josefs sønner); 50,1 (Josef og hans far); 2 Mos 4,27 (Aron og Moses); 18,7 (Moses og Jetro, forbundet med ærbødig bøjning); Ruth 1,9; Ruth 1,14 (No'omi og hendes svigerdøtre--en afsked); 2 Sam 14,33 (David og Absalom); 1 Kong 19,20 (Elisa og hans forældre--en afsked); se også 1 Mos 29,13; 1 Mos 31,28; 1 Mos 31,55; Tobit 7,6; 10,12.

(2) Om venskab og hengivenhed; jf. 1 Sam 20,41 (David og Jonatan); 2 Sam 15,5 (Absalom og dem, der kom til ham); 19,39 (David og Barzillaj--en afsked); 20,9 (Joab og Amasa); Ordsp 27,6 ("en fjendes kys" (neshiqah)); 1 Esdras 4,47 ("kongen rejste sig og kyssede ham").

(3) Om kærlighed; jf. Højs 1,2, "Lad ham kysse mig med sin munds kys" (neshiqah); Ordsp 7,13 (om den foregivne kærlighed hos "den fremmede kvinde").

(4) Om hyldest, måske; jf. 1 Sam 10,1 (Samuel efter at have salvet David til konge); 1 Mos 41,40, "Efter dit ord skal hele mit folk styres," den reviderede engelske oversættelses randnote "indrette sig" eller "vise hyldest", King James-oversættelsens randnote "Hebraisk: være bevæbnet eller kysse" (nashaq); Sl 2,12, "Kys sønnen" (American Standard Revised Version), English Revised Versions randnote "Nogle oversættelser gengiver: `Grib fat i (eller modtag) belæring'; andre: `Tilbed i renhed' "; nogle gamle oversættelser har `Kys (eller: vis hyldest) rent.'

(5) Om afguderiske skikke; jf. 1 Kong 19,18; Hos 13,2 (jf. 8,5.6; 10,5); Job 31,27, sandsynligvis "at kysse hånden til solen eller månen" (jf. 31,26.27). Se TILBEDELSE.

(6) En billedlig brug kan ses i Sl 85,10; Ordsp 24,26; Ez 3,13, hvor "rørte ved" er nashaq (se King James-oversættelsens randnote).

(7) I Tilføjelser til Ester 13,13 har vi "jeg kunne have været tilfreds .... med at kysse hans fodsåler", og i Siraks Bog 29,5: "Indtil han har modtaget, vil han kysse en mands hænder"--tegn på selvydmygelse eller fornedrelse.

I Det Nye Testamente har vi phileo, "at kysse", "at være venlig", og kataphileo, "at kysse inderligt", "at være meget venlig"--det første i Matt 26,48; Mark 14,44; Luk 22,47, om det kys, hvormed Judas forrådte sin Mester. Dette var sandsynligvis ment som et udtryk for særlig agtelse, hvilket udtrykkes ved kataphileo i Matt 26,49; Mark 14,45; det samme ord bruges om kvinden, der kyssede Kristi fødder (Luk 7,38; Luk 7,45); om faderens hilsen til den hjemvendte fortabte søn (Luk 15,20); og om de kristne fra Efesos' afsked med Paulus (ApG 20,37); philema, "et kys", "et tegn på venskab", bruges af vor Herre om det, Simon undlod at give ham (hvilket kan henvise til almindelig gæstfrihed), men som kvinden havde givet så gribende (Luk 7,45); om Judas' kys (Luk 22,48); og om det "hellige kys", hvormed kristne hilste hinanden, hvilket, efter den almindelige brug vi har set, ville være som medlemmer af én familie i Herren, eller som særligt forenede i hellig kærlighed (Rom 16,16; 1 Kor 16,20; 2 Kor 13,12; 1 Thess 5,26; 1 Pet 5,14). Der er grund til at tro, at mænd som regel kun hilste mænd således, og kvinder kvinder. I De apostolske konstitutioner (3. århundrede) påbydes det sådan.

W. L. Walker