ni'-dus, kni'-dus (Knidos, »alder«): En by i Karien i den romerske provins Asien, som Paulus ifølge ApG 27,7 sejlede forbi. Ved det sydvestlige hjørne af Lilleasien rager en lang, smal halvø 90 miles ud i havet og deler i praksis Det Ægæiske Hav fra Middelhavet. Den bærer nu navnet Kap Crio. Skibe, der sejler langs Lilleasiens sydkyst, drejer her nordpå, når de runder pynten. På selve enden af halvøen, og også på en lille ø ud for dens spids, lå byen Knidos. Øen, som i oldtiden var forbundet med fastlandet ved en dæmning, er nu forbundet med det ved en sandbanke. Derved blev der dannet to havne, hvoraf den ene kunne lukkes med en kæde. Skønt Knidos lå i Karien, havde den rang som fri by. Der var jøder her så tidligt som i det 2. århundrede f.Kr.

Ruinerne af Knidos er de eneste interessante objekter på den lange halvø, og da de kun kan nås over land med stor vanskelighed, har få rejsende besøgt dem; de kan dog lettere nås med båd. Den nærmeste moderne landsby er Yazi Keui, 6 miles borte. Ruinerne af Knidos er usædvanligt interessante, for hele byens plan kan let spores. Havmurene og molerne står tilbage. Akropolis lå på højen i den vestlige del af byen; på terrasserne nedenfor stod de offentlige bygninger, blandt hvilke to teatre og odeion stadig er velbevarede. Byen var især kendt for sin helligdom for Venus og for statuen af denne gudinde udført af Praxiteles. Her opdagede Sir C. Newton i 1875-78 statuen af Demeter, som nu er i British Museum. Se også Afrodite fra Knidos i South Kensington Museum, en af de yndigste statuer i verden. Herfra kom også den enorme knidiske løve. Den vidtstrakte nekropolis vest for ruinerne indeholder grave af enhver størrelse og form og fra forskellige tidsaldre.

E. J. Banks