kash'-a: To hebraiske ord,

(1) qiddah, som nævnes sammen med myrra, kanel, kalmus og olivenolie som en af bestanddelene i den »hellige salveolie« (2 Mos 30,24); det var også en af de varer, som Vedan og Javan handlede med i Tyrus (Ez 27,19); det identificeres i Peshitta og Targum med (2).

(2) qetsi`oth (kun flertal, sandsynligvis med henvisning til barkstrimlerne), et ord hvoraf det græske kasia er afledt, og derfra kassia (Sl 45,8).

Det er sandsynligt, at både (1) og (2) betegner Cassia lignea, den indre bark af Cinnamomum cassia, en plante, der vokser i Østasien og er nært beslægtet med den, der giver handelsvaren kanel. Det er en vellugtende, aromatisk bark og blev sandsynligvis brugt i pulverform. Både som bestanddel i salver og som en af duftstofferne ved begravelser blev kassia, ligesom kanel, meget brugt af romerne. Skriftens kassia må klart skelnes fra de helt anderledes Cassia lanceolata og C. obovata, som giver den velkendte senna. Egennavnet Kezija (se dette) er entalsformen af ketsi`oth.

E. W. G. Masterman