kir-i-ath je'-a-rim, kir-i-ath je-a'-rim (qiryath-ye`-arim, "kratbevoksningernes by"; Septuaginta he polis Iareim; KJV Kirjathjearim): En af gibeonitternes fire hovedbyer (Jos 9,17); en by i Juda (Jos 15,60), åbenbart et gammelt semitisk "offerhøj"-sted, deraf navnet "Kirjat-Ba'al" (samme sted); den var et af stederne på grænselinjen mellem Juda og Benjamin (Jos 18,14; Jos 18,15; Jos 15,11 (hvor den kaldes "Ba'ala"); jf. 1 Krøn 13,6). Den nævnes som beliggende i Juda (Jos 15,60; Jos 18,14; Dom 18,12), men hvis KIRIATH (se dette) er identisk med den, nævnes den som tilhørende Benjamin (Jos 18,28; i 2 Sam 6,2, Ba'ale-Juda).

1. Skriftsteder:

Dom 18,12 fortæller, at mændene fra Dan brød op fra Sora og Eshtaol og slog lejr i Mahane-Dan bag ved (vest for) Kirjat-Jearim. (I Dom 13,25 beskrives Mahane-Dan ("Dans lejr") som beliggende mellem Sora og Eshtaol; se MAHANEH-DAN.) Til denne helligdom blev Jahves ark bragt fra Bet-Shemesh af folket i Kirjat-Jearim, og de "førte den ind i Abinadabs hus på højen (randnote "Gibea"); og de helligede hans søn Eleazar til at vogte Jahves ark" (1 Sam 7,1). Her blev den i tyve år (1 Sam 7,2; 2 Sam 6,2-4; jf. 1 Krøn 13,6; 2 Krøn 1,4). Det er klart, at den lå i bjergene et sted øst for Bet-Shemesh.

Profeten Urija ben Shemaja, som blev dræbt af Jojakim, hørte hjemme i Kirjat-Jearim (Jer 26,20).

I Ezra 2,25 (jf. Neh 7,29) forekommer dette sted under navnet "Kirjat-Arim." I 1 Esdras 5,19 forekommer navnet som "Kiriathiarius."

2. Beliggenhed:

Den nøjagtige beliggenhed af denne vigtige israelitiske helligdom er aldrig blevet tilfredsstillende fastslået. Nogle af oplysningerne synes at være modstridende. For eksempel siger Josefus (Ant., VI, i, 4), at den var en by i nærheden af Bet-Shemesh, mens Eusebius og Hieronymus (Onomasticon) omtaler den ("Cariathiareim") på deres tid som en landsby 9 eller 10 miles fra Jerusalem på vejen til Lydda. Men det kan betvivles, om det sted, man på deres tid udpegede, havde noget vægtigt krav på at være det rette. Ethvert foreslået sted bør opfylde følgende betingelser:

(1) Det må stemme med grænselinjen mellem Juda og Benjamin mellem to kendte punkter--"Neftoas vand", som meget almindeligt antages at være Lifta, og Kesalon, sikkert Kesla (Jos 15,10).

(2) Det bør ikke ligge for langt fra gibeonitternes andre byer--Gibeon, Kefira og Be'erot--men disse steder, som alle er identificeret, ligger i sig selv temmelig langt fra hinanden.

(3) Mahane-Dan ("Dans lejr") beskrives som beliggende mellem Sora og Eshtaol og lå vest for Kirjat-Jearim; dette, samt Josefus' udsagn om, at den lå i nærheden af Bet-Shemesh, gør det sandsynligt, at stedet lå nær den vestlige kant af Judas bjerge. Sora (nu Sara`), Eshtaol (nu Eshu`a) og Bet-Shemesh (nu `Ain Shems) ligger alle inden for synsvidde af hinanden tæt ved Soreks dal.

(4) Stedet bør være en helligdom (eller vise tegn på at have været det) og i det mindste ligge på en højde (Gibea, 1 Sam 7,1 randnote).

(5) Navnet kan hjælpe os, men det er lige så vel værd at bemærke, at den første del af navnet, i formen "Kirathiarius" (1 Esdras 5,19), synes at have overlevet eksilet snarere end den anden.

3. Foreslåede identifikationer:

Den første foreslåede identifikation var Robinsons (BE, II, 11,12), nemlig Kuriet el `Enab, "druebyen", en blomstrende lille by omkring 9 miles vest for Jerusalem på kørevejen til Jaffa. Området omkring er stadig temmelig skovklædt (jf. ye`arim = "kratbevoksninger"). Denne landsby er almindeligt kendt som Abu Ghosh, efter navnet på en røverhøvding, som sammen med sin familie havde sin storhedstid der i første halvdel af forrige århundrede. Middelalderlig kirkelig tradition har gjort dette sted til Jeremias' Anatot, og en smuk kirke fra korstogstiden, nu grundigt istandsat, findes her som markering af denne tradition. Dette sted passer godt med hensyn til grænselinjen, og navnet Quriet er den nøjagtige ækvivalent til Kiriath; det passer også med den afstand og retning, som Eusebius, Onomasticon, angiver, men det kan ikke kaldes tilfredsstillende i alle henseender. Soba, i nærheden, er på grund af sin dominerende beliggenhed blevet udvalgt, men bortset fra dette ene træk har det ingen særlige krav. Afdøde oberst Conder har meget energisk gjort krav gældende for et sted, han opdagede på sydsiden af den ujævne Wady Ismae`n, kaldet Khurbet `Erma, idet han med rette påpegede, at `Erma er den nøjagtige ækvivalent til `Arim (Ezra 2,25). Desværre synes den 2. del af navnet, ud fra henvisningerne i 1 Esdras og hos Eusebius (Onomasticon), at være den del, som for længst blev glemt, så argumentet selv på det filologiske--det stærkeste--grundlag ikke kan have megen værdi. De største indvendinger i de fleste forskeres øjne er, at beliggenheden er uegnet i forhold til kravene fra Juda-Benjamin-grænsen, og at stedet ligger langt fra de andre gibeonitiske byer.

Nærværende skribent foreslår et andet sted, som efter hans mening i det mindste opfylder nogle af kravene bedre end de ældre forslag. Når man står på Bet-Shemesh' høj og ser mod nordvest, med byerne Sora (Sur`ah) og Eshtaol (Eshu'-a) tydeligt for øje, fanger en høj bakke, kronet af en betydelig skov, blikket. Landsbyen lidt neden for toppen hedder Beit Machcir, og selve bakketoppen er helligstedet for en lokal helgen, kendt som Sheikh el Ajam. Stedet er så »helligt«, at der aldrig fældes træer på dette sted, og nedfaldent kvas fjernes heller ikke. Der findes en Wely eller helligdom for helgenen, og rundt omkring er der snesevis af meget ejendommelige og tilsyneladende gamle grave. Mod syd følger øjet fra dette sted rækken af judæiske bjerge--sandsynligvis Jearims bjerg i Jos 15,10--indtil den når det markante fremspring ved Kesla (Chesslon), omkring 2 miles mod syd. Hvis arken blev ført hertil, kunne folkene i Bet-Shemesh have fulgt dens færd næsten hele vejen til dens nye bolig. Skønt navnet, som synes at betyde »belejret« eller »indesluttet«, på ingen måde hjælper, passer dette sted i alle de øvrige henseender (se 2 ovenfor) godt til betingelserne for Kirjat-Jearim.

LITTERATUR.

Se P E F S, 1878, 196-99; P E F, III, 43-52; H G H L, 225 f; BR, II, 11 f; Buhl, G A the Priestly Code (P), Index.

E. W. G. Masterman