halte (tsala`, "at halte"; cholos, "lam", "krøbling"): Den amerikanske standardreviderede oversættelse foretrækker i 1 Mos 32,31 "haltede"; i Mika 4,6; Mika 4,7; Zek 3,19 "er (eller var) lam"; i Luk 14,21 har den amerikanske standardreviderede oversættelse og den engelske reviderede oversættelse "lam". I 1Kong 18,21 bruges et andet ord (pacach) i engelske bibeloversættelser til at betegne moralsk usikkerhed: "Hvor længe halter I mellem to synspunkter?" Den amerikanske standardreviderede oversættelse gengiver det som: "Hvor længe går I og halter mellem de to sider?"

lam (piceach, nakheh; cholos):

(1) Tilstanden at være ude af stand til, eller kun ufuldkomment i stand til, at gå; dette gjorde enhver efterkommer af Aron, der var ramt på den måde, uegnet til tjeneste i præstedømmet (3 Mos 21,18), og gjorde et dyr uegnet til offer (5 Mos 15,21). At frembære dyr med sådanne fejl var en af de synder, som Malakias anklager de forsømmelige jøder på sin tid for (Mal 1,8-13).

(2) De, der led af halthed, såsom Mefiboshet, hvis lemmer blev beskadiget ved et fald i barndommen (2 Sam 4,4; 2 Sam 9,3). I den profetiske beskrivelse af, hvor fuldstændig de tilbagevendende israelitters sejr skal være, forudsiges det, at den halte skal gøres rask og springe som en hjort (Jer 3,18; Es 35,6). Den haltes uegnethed til krigsførelse giver kraft til løftet om, at de halte skal tage byttet (Es 33,23). Job siger i sin levende beskrivelse af sin hjælpsomhed mod de svage før sin ulykke: “Og fødder var jeg for den halte” (Job 29,15). Den haltes bens ulighed bruges i Ordsp 26,7 som et billede på den klodsethed, hvormed en tåbe bruger et ordsprog.

I det gådefulde og sandsynligvis forvanskede afsnit, der beskriver Davids erobring af Jerusalem, nævnes de halte og blinde to gange. I 2 Sam 5,6 var det en hån fra jebusitternes side, at selv en garnison af krøblinge ville være nok til at holde israelitterne ude. Hentydningen i 5,8 kan læses: “Enhver, der slår jebusitterne, lad ham .... dræbe både de halte og blinde, som Davids sjæl hader,” sådan som det står i Septuaginta. Vulgata (Hieronymus’ latinske bibel, 390-405 e.Kr.) siger: “David havde den dag udlovet en belønning til den mand, der skulle slå jebusitten og nå husenes vandrør og fjerne de blinde og halte, som Davids sjæl hadede.” Det er dog muligt, at Buddes tekstrettelse er mere korrekt, og at der er tale om en trussel mod vilkårlig nedslagtning af jebusitterne: “Den, der dræber en jebusit, skal bringe sin hals i fare; de halte og blinde er ikke hadet af Davids sjæl.” Det ordsprog, der citeres i 5,8, kan ikke være korrekt, sådan som det gengives i King James Version, for vi læser i Matt 21,14, at de halte kom til vor Herre i templet og blev helbredt.

Vor Herres helbredelse af de halte er nedskrevet i Matt 11,5; Matt 15,30; Matt 15,31; Matt 21,14; Luk 7,22; Luk 14,13. Om de apostolske mirakler, hvor de halte helbredes, se KRØBLING. I Hebr 12,13 rådes de kristne til at vise mod under tugtelse, for at deres fortvivlelse ikke skal få det, der er halt, til at blive “drejet af vejen.”

Alexander Macalister