Det oprindelige ord (karbela', aramæisk) gengivet som "hat" i Dan 3,21 efter KJV er meget sjælden og forekommer kun her i Det gamle Testamente. Der er almen enighed om vanskelighederne ved at oversætte det, ligesom de øvrige ord i passagen. "Hat" efter KJV giver bestemt ikke det nøjagtige betydning. Den hat, som vi kender den, dvs. hovedbeklædning kendetegnet ved en cirkulær skygge i modsætning til kasket eller damehat, var ukendt i det antikke Østen. Det nærmeste moderne hat blandt oldtidsmenneskerne var petasus, som romerne brugte på rejser, skønt noget lignende blev brugt ved samme lejligheder af de tidlige grækere. I de tidligere hebraiske skrifter er der lidt om den hovedbeklædning, som folket bar. I 1Kon 20,31 finder vi omtale af "reb" på hovedet i forbindelse med "sæk" omkring lænderne. På egyptiske monumenter ses billeder af syrere ligeledes med reb knyttet omkring deres faldende hår. Skikken holdt sig imidlertid ikke, eller blev modificeret, klart fordi rebet alene ikke ville give beskyttelse mod solen, som bønder og rejsende var farligt udsat for. Det er derfor sandsynligt, at de senere israelitter af tilsvarende grunde brugte en hovedbeklædning lignende den moderne beduins. Den består af et rektangulært stykke stof kaldet keffiyeh, som sædvanligvis foldes til trekantet form og lægges over hovedet således, at midterdelen hænger ned over bagsiden af nakken og beskytter den mod solen, mens de to ender trækkes efter behov under hagen og bindes, eller kastes tilbage over skuldrene. Et rebslynge af uld bruges derefter til at fastgøre det øverst. Det blev senere almindeligt for israelitter at bruge en hovedbeklædning mere som den "tulipan" (turbusj), som fellahinerne bruger i dag. Den består i detaljer af et stykke bomulds stof arbejdet til form af en kasket (takiyeh) og båret således, at den anden hovedbeklædning beskyttes mod at blive tilsmudsed af sved. En filthat, eller blandt tyrkerne en fez eller rød tarbush, bæres over denne. På toppen af disse viklinger en lang stykke bomuldsstof med røde striber og frynser, et blomstret tørklæde, eller en stribet keffiyeh. Dette beskytter hovedet mod solen, fungerer som en slags pung om dagen, og ofte som pude om natten. Noget lignende hovedbeklædning er sandsynligvis ment ved "diademen" i Job 29,14 og "huen" i Es 3,23, hebraisk tsaniph, fra tsanaph, "at rulle sammen som en spiral" (jf. Es 22,18).

George B. Eager