he-ro'-di-as (Herodias): Kvinden der bragte Døberen Johannes død ved Machærus (Matt 14,1-12; Mark 6,14-29; se også Luk 3,19; Luk 3,20; Luk 9,7-9). Efter evangeliernes beretninger havde Herodias tidligere været gift med Filip, men forlod ham for hans bror Herodes tetrarken. For dette blev Herodes irettesat af Johannes (jf. 3 Mos 18,16; 3 Mos 20,21), og Herodes lod derfor til Herodias' behag binde ham og sætte ham i fængsel. Efter Matt 14,5 ville han endog have dræbt Johannes, men "frygtede mængden", som betragtede Johannes som en profet. Men Mark 6,19 ff. fortæller at det var især Herodias som ønskede Johannes død, men at hun blev modstandedt af Herodes hvis samvittighed ikke var helt død. Denne sidstnævnte forklaring harmonerer bedre med det der følger. Ved Herodes' fødselsdag fest forledte Herodias sin datter Salome, hvis dans havde behaget tetrarken så meget, til at bede som sin belønning om Døberens Johannes hoved på et fad. Dette blev givet hende og hun bragte det så til sin moder.

Herodias var datter af Aristobulus, søn af Herodes den Store, ved Mariamne, datter af Hyrkanus. Hendes anden mand (se ovenfor) var Herodes Antipas, tetark af Galilæa og Peræa (ca. 4-39 e.K.), søn af Herodes den Store ved Malthace. Herodes Antipas var således stedbror til Aristobulus, Herodias' fader. Med hensyn til Herodias' første mand, hvem hun bar Salome til, mener nogle at evangeliernes beretninger er i uoverensstemmelse med Josephus'. I Matt 14,3; Mark 6,17; Luk 3,19 kaldes han Filip Herodes' bror (Antipas). Men i Matt 14,3 og Luk 3,19 er navnet Filip udeladt i visse vigtige håndskrifter. Efter Josephus var han Herodes, søn af Herodes den Store ved Mariamne datter af Simeon ypperstepræsten, og var således stedbror til Herodes Antipas (jf. Josephus, Ant, XVIII, v, 4). Det er foreslået som forklaring på uoverensstemmelsen

(1) at Herodes, søn af Mariamne, bar et andet navn Filip, eller

(2) at der er forvirring i evangelierne med Herodes-Filip, tetark af Trachonitis, som var søn af Herodes den Store og Kleopatra, og som i virkeligheden var mand til Salome, Herodias' datter (se også A. B. Bruce, The Expositor Greek Testament., I, 381; A. C. Headlam, artikel "Herodes" i HDB, II, 359, 360).

Efter Josephus (Ant., VIII, vii, 2; XVIII, vii, 1) blev Herodias' ærgjerrighed Herodes Antipas' ruin. Jaloux på sin bror Agrippas magt forledte hun Herodes til at kræve titlen konge af Caligula. Dette blev nægtet gennem Agrippas indflydelse, og Herodes blev forvist. Men Herodias' stolthed holdt hende tro mod sin mand i hans ulykke.

C. M. Kerr