Vinklen på et hus (Job 1,19) eller en gade (Ordsp 7,8). “Hjørner” i Neh 9,22 betegner de forskellige distrikter i det lovede land, som blev tildelt israelitterne. I 4 Mos 24,17 betegner “Moabs hjørner” hele Moabs land. “Hjørnet af en mark” (3 Mos 19,9; 23,22) er dens yderste del, som ikke måtte høstes. Jøderne havde forbud mod at klippe “hjørnerne”, dvs. yderpunkterne, af håret og skægget omkring ørerne (3 Mos 19,27; 21,5). “Jordens fire hjørner” i Es 11,12 og Ez 7,2 betegner hele landet. “Gadehjørnerne”, som nævnes i Matt 6,5, betyder de vinkler, hvor gader mødes og danner en plads eller et offentligt samlingssted.

Jerusalems hjørneport (2 Kong 14,13; 2 Krøn 26,9) lå på byens nordvestlige side.

Hjørnesten (Job 38,6; Es 28,16), en blok af stor betydning for at binde en bygnings sider sammen. “Hjørnets hoved” (Sl 118,22, 23) betegner afslutningsstenen, “det fordelagtige hjørne”, dvs. topstenen på en bygning. Men ordet “hjørnesten” bruges undertiden om en person med rang og betydning (Es 28,16). Det anvendes om vor Herre, som blev sat i den højeste ære (Matt 21,42). Han kaldes også “den øverste hjørnesten” (Ef 2,20; 1 Pet 2,6-8). Når Zakarias (10,4), idet han taler om Juda, siger: “Fra ham udgik hjørnet,” skal han sandsynligvis forstås sådan, at han i sidste ende henviser til Messias som “hjørnestenen.” (Se TEMPEL, SALOMOS.)