hous (bayith; oikos, i klassisk græsk almindeligvis "en ejendom," oikia, oikema (bogstaveligt "bolig"), i ApG 12,1, "fængsel"):

I. HULEBOLIGER

II. STENBYGGEDE OG LER-/MURSTENSBYGGEDE HUSE

1. Enkeltheder i plan og konstruktion

(1) Hjørnesten

(2) Gulv

(3) Rende

(4) Dør

(5) Hængsel

(6) Lås og nøgle

(7) Tærskel

(8) Arnested

(9) Vindue

(10) Tag

2. Huse med mere end én etage

(1) Øvre værelser og trapper

(2) Paladser og borge

3. Indre udseende

III. ANDRE BETYDNINGER

LITTERATUR

I. Huleboliger.

De tidligste faste boliger for de forhistoriske indbyggere i Israels land var de naturlige huler, som findes i stort tal over hele landet. Efterhånden som folket voksede i antal og samlede sig i fællesskaber, blev disse boliger suppleret med systemer af kunstige huler, som i nogle tilfælde udviklede sig til omfattende udgravninger med mange tilstødende rum, hvor hvert system havde flere indgange. Disse indgange blev sædvanligvis hugget gennem taget ned ad nogle få trin, eller de faldt ganske enkelt fra klippeoverfladen ned til gulvet. Nedgravningen var lav, og loftshøjden ringe, men tilstrækkelig for de småvoksne troglodytter, som boede der.

II. Stenbyggede og ler-/murstensbyggede huse.

Der er mange henvisninger til brugen af huler som boliger i Det Gamle Testamente. Lot boede med sine to døtre i en hule (1 Mos 19,30). Elias, der flygtede fra Jezabel, overnattede i en hule (1 Kong 19,9). Hulens naturlige efterfølger var den stenbyggede hytte, og ligesom de løse marksten og de sten, der blev brudt ud af hulerne, fandt deres første og vigtigste anvendelse i bygningen af forsvarsmure, blev de senere materiale til den første hytte. I regntiden var huler mangelfulde boliger, for netop på det tidspunkt, hvor beskyttelse var mest nødvendig, blev de oversvømmet gennem de åbninger i overfladen, der udgjorde deres indgange. Den simpleste celle, bygget af rå sten i ler og dækket med et tag af ris og ler, var i begyndelsen tilstrækkelig. Mere udførlige planer med flere rum, hvortil man kom fra det, man kan kalde en opholdsstue, fulgte som en selvfølge, og disse, klumpet sammen, udgjorde folkets hjem. Ler-/murstenbygninger (Job 4,19) med lignende plan forekommer, og for at beskytte dette smuldrende materiale mod vejret blev væggene undertiden dækket med en beklædning af stenplader, som ved Lakish. (Se Bliss, A Mound of Many Cities.) I almindelighed var denne primitive bygningstype fremherskende, skønt der i nogle af de større bygninger blev brugt firkantede, tilhuggede sten med fuger. Der er kun ringe eller intet tegn på forbedring før perioden med hellenistisk indflydelse, og selv da var forbedringen lille, for så vidt det gjaldt almindelige menneskers hjem.

1. Enkeltheder i plan og konstruktion:

Man bør lægge mærke til en isometrisk skitse og en plan, der viser konstruktionen af et typisk lille hus fra Gezer. Huset er beskyttet og nås fra gaden gennem en åben gård, på hvis ene side der er en overdækket passage. Dørene fører ind i en opholdsstue, hvorfra man når de to meget små indre, private rum, sovekamrene. Bygmestre varierede planen efter behov, men i hovedsagen kan denne plan regnes som typisk. Når medlemmer af en familie giftede sig, blev der behov for ekstra plads. Tilbygninger blev foretaget, så godt det lod sig gøre på den trange grund, og som følge deraf blev planerne ofte et så meningsløst virvar, at det er umuligt at fastslå de respektive grænser for tilstødende huse. Forgården blev opslugt og presset ud af eksistens, så ordningen er gået tabt i mange af de planer, der er blevet fremdraget.

(1) Hjørnesten:

Hjørnesten (pinnah, Es 28,16; Jer 51,26; lithos akrogoniaios, 1 Pet 2,6).--Ved opførelsen af primitive mure af marksten, især på et skrånende sted, sådan som man i dag kan se det i Skotlands og Wales' højland, blev en stor fremspringende kampesten indbygget i det nederste hjørneskifte. Den bandt de tilbagegående hjørner sammen og var en af de få bindesten, der blev brugt i bygningen. Denne højst nødvendige støtte fik den største betydning og antog som sådan en billedlig betydning, der ofte bruges (Es 28,16; 1 Pet 2,6; se hjørnesten). Den betydning, der blev tillagt det at lægge en sikker grundvold, understreges yderligere af de indvielsesriter, som almindeligvis var i brug, og som der er fundet vidnesbyrd om på forskellige steder i Israels land (se Excavations of Gezer). Fundet af menneskelige rester, placeret diagonalt under fundamenterne ved husets tilbagegående hjørne, beviser, at indvielsesriter blev praktiseret både før og efter erobringen. Hiel ofrede sin førstefødte til Jerikos fundamenter og sin yngste søn til dets porte (1 Kong 16,34). Men dette skete for en stor sag sammenlignet med et lignende offer til en privat bolig. Det sidste viser en respekt, som næppe bekræftes af den elendige beskaffenhed af de huse, der således blev indviet. Samtidig giver det bevis på de hyppige sammenstyrtninger af bygninger, som vinterregnen gjorde uundgåelige, og som overtroen skælvede for. Frygten for den forestående ulykke for den mand, der undlod at bringe sit offer, er nedskrevet i 5 Mos 20,5: "Hvem er den mand, der har bygget et nyt hus og ikke indviet det? Lad ham gå og vende tilbage til sit hus, for at han ikke skal dø i kampen." Se illustration, s. 550.

(2) Gulv:

Gulv (qarqa`).--Når huse blev bygget på klippefremspring, blev gulvet groft jævnet på klippeoverfladen, men det er mere almindeligt at finde gulve af stampet ler, ligesom de indfødtes gulve i nutiden. Stenplader blev kun brugt sparsomt og forekommer kun i de fornemmes huse. Det er usandsynligt, at træ blev brugt ret meget som gulvbelægning i huse, skønt Salomo brugte det til gulvet i sit tempel (1 Kong 6,15).

(3) Rende:

Rende (tsinnor).--"Renden" i 2 Sam 5,8 i King James Version er åbenlyst vanskelig at forbinde med et hus' rende, undtagen for så vidt som den kan have en lignende betydning som vandledningen eller "vandløbet" (Revised Version (British and American)), der førte til den private cisterne, som indgik i planen. Rester af åbne kanaler til dette formål er fundet, lavet af rå sten sat i ler, undertiden førende gennem en slamgrav ind i cisternen.

(4) Dør:

Dør (deleth, pethach; thura).--Døråbninger var enkle, firkantede indgangsåbninger i muren med en overligger af sten eller træ (mashqoph, 2 Mos 12,22; 2 Mos 12,23; 'ayil, 1 Kong 6,31) og en stentærskel, der var hævet lidt over gulvet. Det er let at forestille sig den tidligste trædør som et enkelt, bevægeligt bræddedæksel med tværstivere på bagsiden, fastgjort lodret ved hjælp af en bevægelig bom, der blev skubbet ind i huller i stenkarme. Dørstolper (caph, Ez 41,16) synes at have været i brug, men indtil låse blev indført, er det vanskeligt at forestille sig en grund til dem. Stolper, når de blev indført, blev sandsynligvis indsat i stenen foroven og forneden og havde, i modsætning til vores nuværende dørkarm, intet overstykke. Når der ikke blev brugt træ, udgjorde åbningens stenkarme dørstolperne. Den dag i dag bevarer stolpen sin funktion som befalet i 5 Mos 6,9; 5 Mos 11,20, og i den er der indsat et lille hylster, som indeholder et pergament, hvorpå formaningen til lydighed er skrevet.

(5) Hængsel:

Hængsel (poth, 1 Kong 7,50; tsir, Ordsp 26,14).--Der er fundet eksempler på sokkel- og topbeslag af sten, som antyder brugen af pivothængslet, idet dørens forlængede, svingende sidestykke blev indsat i beslagene foroven og forneden. En mere udviklet konstruktionsform var nødvendig for denne type dør end i det foregående tilfælde, og der krævedes en vis færdighed for at afstive den, så den kunne holde sammen. Konstruktionen af døre og vinduer er et interessant spørgsmål, da det er i disse to detaljer, at snedkerhåndværket først krævede udvikling. Der er dog ingen antydning af noget, der ligner fremskridt, og det synes sandsynligt, at der ikke var noget.

(6) Lås og nøgle:

Lås og nøgle ("lås," man`ul, Neh 3,3 ff.; Højs 5,5; "nøgle," maphteach, Dom 3,25; billedligt. Es 22,22; kleis, Matt 16,19, osv.).--I senere hellenistisk tid fremkom en slags primitiv lås og nøgle, der lignede den arabiske type. Se Excavations of Gezer, I, 197, og illustrationen i artiklen KEY.

(7) Tærskel:

Tærskel (caph, 1 Kong 14,17; Ez 40,6 ff.; miphtan, 1 Sam 5,4; 1 Sam 5,5; Ez 9,3, osv.).--Næst efter hjørnestenen var tærsklen særligt hellig, og i mange tilfælde er der fundet grundlæggelsesofre begravet under tærsklen. I senere tider, da hebræerne blev vænnet af med denne vanhellige praksis, forblev ritualet, idet man erstattede det med en lampe indesluttet mellem to skåle som symbol på livet.

Se GEZER.

(8) Ildsted:

Ildsted ('ach, Jer 36,22; Jer 36,23, Revised Version (British and American) "kulbækken"; kiyyor).--Henvisningerne i Det Gamle Testamente og de hyppige fund af ildsteder gør det klart, at der var truffet så megen foranstaltning til opvarmning. Det er dog usandsynligt, at der var skorstene. Røgen fra brænde- eller trækulsbrændslet fik lov at finde vej ud gennem døren og vinduerne og de mange sprækker, der opstod i håndværk af den værst tænkelige beskaffenhed. Den "skorsten", der henvises til (Hos 13,3), er en tvivlsom oversættelse. "Ilden i kulbækkenet" (Jer 36,22 i Revised Version (British and American)), som brændte foran Judas konge i hans "vinterhus", var sandsynligvis af trækul. De moderne indfødte flokkes i den kolde tid omkring og varmer deres hænder ved en lille glød på omtrent samme måde som deres gamle forgængere. Brugen af ko- og kamelgødning til ild i bageovne (tannur) synes at være fortsat fra den tidligste tid til i dag (Ez 4,15).

Se også HEARTH.

(9) Vindue:

Vindue (thuris, ApG 20,9; 2 Kor 11,33).--Det synes, at vinduer ofte var enkle åbninger i muren, som var forsynet med en eller anden lukkemåde, der, kan man formode, i nogen grad var den samme som den primitive dør, der tidligere er nævnt. Arkens vindue (challon, 1 Mos 8,6), henvisningerne i 1 Mos 26,8; Jos 2,15, og vinduet, hvorfra Jezabel så ud (2 Kong 9,30), var formodentlig af vinduesramme-typen. Akazja faldt gennem et gitter (cebhakhah) i det samme palads, og det samme ord bruges om "netværkene" (1 Kong 7,41), der "dækkede kapitælernes skåle", og i Højs 2,9, "gennem gitteret" (charakkim). Det synes derfor, at der fandtes en vis variation i udførelsen, og at den enkle vinduesåbning med ramme og åbningen udfyldt med et gitter eller tremmeværk var forskellige. Vinduer var små og blev ifølge Mishna holdt mindst 6 fod (ca. 1,8 m) fra gulv til karm. Gitteret var åbent, uden glasfyldning, og i denne forbindelse findes den interessante billedlige henvisning i Es 54,12 i King James Version, "vinduer af agater," oversat i Revised Version (British and American) med "tinder af rubiner." Himlen omtales som havende "vinduer" ('arubbah) til regn (1 Mos 7,11; 1 Mos 8,2; 2 Kong 7,2, osv.).

(10) Tag:

Tag (gagh; stege).--Disse var flade. Sammenlign: "Bjælkerne i vort hus er cedertræer, og vore spær er cypresser" (Højs 1,17). For at overvinde vanskeligheden ved de større spænd var det almindelig praksis at indsætte en hovedbjælke (qurah), båret af murene og styrket af en eller flere mellemliggende stolper, som var sat ned i stensokler lagt på gulvet. Mindre tømmerstykker som bjælkelag ("spær," rahiT) blev placeret med mellemrum og derefter dækket med ris; den endelige dækning, som bestod af ler blandet med hakket halm, blev banket og rullet. En lille stenrulle findes på hvert moderne indfødt tag og bruges til hvert år, når de første regnskyl kommer, at rulle leret fastere. Lignende ruller er fundet blandt de gamle levn over hele landet; se Excavations of Gezer, I, 190; PEFS, Warrens breve, 46. "De sænkede ham ned gennem teglene (keramos) med hans leje midt ind foran Jesus" (Luk 5,19) sigter til, at man brød igennem et tag af denne art. Taget ("hustag," gagh; doma) var en vigtig del af hvert hus og blev brugt til mange formål. Det blev brugt til gudsdyrkelse (2 Kong 23,12; Jer 19,13; Jer 32,29; Zak 1,5; ApG 10,9). Absalom slog sit telt op på "husets tag" (2 Sam 16,22). Ved løvhyttefesten blev midlertidige hytter (cukkah) rejst på hustagene. Folket samledes, som det er deres skik i dag, på taget som et fælles mødested på fest- og helligdage (Dom 16,27). De voldsomme skænderier, som kan høres i enhver moderne indfødt landsby, og som fører til modbydelige anklager og afsløring af familiehemmeligheder, råbt ud fra hustagene af de stridende parter, illustrerer stedet: "Og det, I har talt i øret i de indre kamre, skal blive forkyndt på hustagene" (Luk 12,3).

2. Huse med mere end én etage:

(1) Øvre rum og trapper:

Det er sikkert, at der fandtes øvre rum (`aliyah; huperoon, ApG 9,37, osv.) i nogle af husene. Akazja blev dødeligt såret ved at falde ud af vinduet i sit palads, og en noget lignende skæbne ramte hans mor, Jezabel (2 Kong 1,2; 2 Kong 9,33). Spejdernes flugt fra huset på muren i Jeriko (Jos 2,15) og Paulus' flugt fra Damaskus (2 Kor 11,33) giver vægtigt vidnesbyrd om vinduesåbninger i betydelig højde. Elias bar sønnen af enken i Sarepta "op i kammeret." Den sidste nadver blev holdt i et øvre rum (Mark 14,15). En form for trappe (ma`alah) af sten eller træ må have eksisteret, og manglen på rester af stentrin tyder på, at det var trætrin, sandsynligvis i form af stiger. (2) Paladser og borge:

Paladser og borge ('armon, birah, hekhal; aule, parembole).--Disse var en del af hver by og havde en mere udførlig grundplan; de var efter al sandsynlighed opført til en ret betydelig højde. Den kana'anæiske borg, som Macalister opdagede i Gezer, viser en bygning med enormt tykke mure og små rum. Reisner har udgravet Akabs palads i Samaria, som afslører en plan over et betydeligt areal. Salomos palads beskrives detaljeret i 1 Kong 1 (se TEMPLE). Til denne klasse kan også regnes de megalitiske befæstede boliger med bistadeformede vagttårne fra en tidligere tid, beskrevet af Dr. Mackenzie (PEF, I).

3. Indvendigt udseende:

Vægge blev pudset (3 Mos 14,43; 3 Mos 14,18), og små brudstykker af malet (Jer 22,14) puds, som fra tid til anden er blevet fundet, viser, at der blev gjort visse forsøg på vægudsmykning, som regel i form af groft malede linjeornamenter. Vægge var hist og her forsænket i forskellige former for skabe (se dette) i forskellige højder. De mindre udskæringer i væggen var sandsynligvis til lamper, og i de større og dybere nicher kan liggemåtter være blevet opbevaret og klæder gemt.

III. Andre betydninger.

Ordet har ofte betydningen "husstand," og dette udtryk er hyppigt i Revised Version (British and American) sat i stedet for King James Versions "house" (f.eks. 2 Mos 12,3; 2 Kong 7,11; 2 Kong 10,5; 2 Kong 15,5; Es 36,3; 1 Kor 1,11; 1 Tim 5,14); i visse tilfælde har Revised Version (British and American) for vendinger med "house" gengivelsen "hjemme". (ApG 2,46; ApG 5,42).

Se HOUSE OF GOD; HOUSEHOLD.

LITTERATUR.

Macalister, Excavations at Gezer; PEFS; Sellin, Excavations at Taanach; Schumacher, Excavations at Tell Mutesellim; Bliss, Mound of Many Cities; artikler i ordbøger og encyklopædier.

Arch. C. Dickie