u'-nuk (caric; spadon; eunouchos):

I sin primære og bogstavelige betydning er en eunuk en kastreret mand (5 Mos 23,1). Det hebraiske ord caric synes dog at have fået en billedlig betydning, som afspejles i engelske bibeloversættelser, hvor »officer« og »kammerherre« findes som gengivelser (sammenlign 1 Mos 37,36; 1 Mos 39,1, hvor caric bruges om gifte mænd; Est 4,4). Den barbariske praksis med selvlemlæstelse og lemlæstelse af andre på denne måde var udbredt i hele Orienten. De religiøse begrænsninger, som mænd, der således var vansirede, var underlagt ifølge Moseloven, havde den virkning, at praksissen blev afskyelig for jøderne som folk (5 Mos 23,1; 3 Mos 22,23-25). Loven udelukkede eunukker fra offentlig gudsdyrkelse, dels fordi selvlemlæstelse ofte blev udført til ære for en hedensk gud, og dels fordi en lemlæstet skabning af enhver art blev anset for uegnet til tjenesten for Jahve (3 Mos 21,16; 3 Mos 22,24). Dette forbud blev dog senere ophævet (Es 56,4; Es 56,5). På den anden side fulgte Israels og Judas konger deres kongelige naboers eksempel ved at anvende eunukker (1) som vogtere af haremet (2 Kong 9,32; Jer 41,16), og (2) i militære og andre officielle stillinger (1 Sam 8,15 randnote; 1 Kong 22,9 randnote; 2 Kong 8,6 randnote; 2 Kong 23,11 KJV randnote; 2 Kong 24,12; 2 Kong 24,13 randnote; 2 Kong 25,19 randnote; 1 Krøn 28,1 randnote; 2 Krøn 18,8 randnote; Jer 29,2; Jer 34,19; Jer 38,7; sammenlign 1 Mos 37,36; 1 Mos 40,2; 1 Mos 40,7; ApG 8,27). Josefus oplyser os om, at eunukker var et normalt træk ved herodianernes hoffer (Ant., XV, vii, 4; XVI, viii, 1). Ud fra den ene henvisning til praksissen i evangelierne (Matt 19,12) slutter vi, at eunukkers eksistens og formål som klasse var kendt for jøderne på Jesu tid. Hos Jesus er der ingen tvivl om naturens lov: ægteskabet er normen for menneskets tilstand, og den forening, som derved skabes, overgår ethvert andet naturligt bånd, selv den hengivenhed, der knytter barn og forælder sammen (Matt 19,5; Matt 19,6).

Men han ville have sine tilhørere til at erkende, at der findes undtagelsestilfælde, hvor reglen ikke gælder. Da han talte om de tre slags eunukker (Matt 19,12), foretog han en skelnen, som åbenbart var velkendt for dem, han talte til, ligesom de også godt forstod den billedlige brug af ordet anvendt på den tredje klasse (sammenlign Lightfoot, Horae Hebrew et Talmud; Schottgen, Horae Hebrew, på det anførte sted.).

Hvordan Origenes misforstod og misbrugte læren i dette afsnit, er velkendt (Euseb., HE, VI, 8), og hans egen bevægende kommentar til afsnittet viser, at han senere fortrød at have taget det så bogstaveligt og handlet efter det. Hans tilfælde er ikke det eneste eksempel på en sådan forvansket fortolkning (se Talmud, Shabbath 152a, og sammenlign Midrash til Præd 10,7). Nikæakoncilet følte sig derfor kaldet til at tage sig af faren, ligesom det 2. koncil i Aries og de apostolske kanoner gjorde (circa 21). (Sammenlign Bingham's Ant, IV, 9.)

Det er bemærkelsesværdigt, at Jesus ikke udtrykker nogen fordømmelse af denne frygtelige praksis. Det stemte med hans vidtrækkende plan om at indprente principper snarere end at komme med fordømmelser (Joh 3,17; Joh 8,11). Det er ved hans positive lære om renhed, at vi får vist de linjer, ad hvilke vi må bevæge os for at nå målet. Der findes en bedre vej til at opnå herredømme over den seksuelle lidenskab. Det er muligt for mennesker at opnå en lige så fuldstændig kontrol over dette stærke instinkt, som hvis de fysisk var kønsløse, og den sejr, der følger deraf, er af uendeligt større værdi end den negative, umoralske tilstand, som frembringes ved selvkastration. Disse »gør sig selv til eunukker« med et højt og helligt formål, »for Himmerigets skyld«; og de interesser, som dette formål skaber, er så opslugende, at der hverken gives tid eller lejlighed til de »kødelige lyster, som fører krig mod sjælen« (1 Pet 2,11). De giver frivilligt endog afkald på ægteskab, påtager sig en form for faktisk »eunuktilværelse«, fordi de er fuldstændig nedsænket i og optaget af »Himmeriget« (sammenlign Joh 17,4; 1 Kor 7,29; 1 Kor 7,33 f; 9,5 og se Bengel, Gnomon Novi Test. på det anførte sted og Clemens af Alexandria., Strom., iii.1 ff).

Se MARRIAGE.

Litteratur.

Driver, »Deuteronomy,« ICC, 5 Mos 23,1; Commentary on Mt, på det anførte sted, af Morison og Broadus; Neander, Ch. Hist, II, 493; Wendt, The Teaching of Jesus, 72 ff; The Expositor, IV, vii (1893), 294 ff; Encyclopedia Brit, artikel »Eunuch.«

George B. Eager