har'-vest (qatsir; therismos): For mange af os betyder høsttiden ikke meget, fordi vi i vores komplekse liv er langt fjernet fra den faktiske produktion af vores fødevareforsyning; men for det hebraiske folk, ligesom for mennesker i ethvert landbrugsområde i dag, var høsten en meget vigtig tid (1 Mos 8,22; 1 Mos 45,6). Begivenheder blev regnet ud fra høsttider (1 Mos 30,14; Jos 3,15; Dom 15,1; Ruth 1,22; Ruth 2,23; 1 Sam 6,13; 2 Sam 21,9; 2 Sam 23,13). Jødernes tre hovedfester svarede til de tre høsttider (2 Mos 23,16; 2 Mos 34,21; 2 Mos 34,22);

(1) påskefesten i april ved byghøstens tid (jf. Ruth 1,22);

(2) pinsefesten (7 uger senere) ved hvedehøsten (2 Mos 34,22), og

(3) løvhyttefesten ved årets afslutning (oktober) under frugthøsten.

Årstiderne har ikke ændret sig siden den tid. Mellem høsten af byg i april og hveden i juni høstes de fleste andre kornsorter. Druerne begynder at modnes i august, men indsamlingen til fremstilling af vin og sirup (dibs) samt oplagringen af tørrede figner og rosiner sker sidst i september. Mellem byghøsten i april og hvedehøsten falder der kun nogle få byger, som modtages med glæde, fordi de øger udbyttet af hvede (jf. Am 4,7). Samuel benyttede sig af det usædvanlige regnvejr under hvedehøsten til at slå frygt i folkets hjerter (1 Sam 12,17). Et sådant usædvanligt voldsomt stormvejr ramte Syrien i 1912 og gjorde stor skade på høsten; det bragte frygt over de overtroiske bønder, som mente, at en endnu større ulykke ventede dem. Fra hvedehøsten til frugthøsten falder der ingen regn (2 Sam 21,10; Jer 5,24; jf. Ordsp 26,1). Høstarbejderne længes efter køligt vejr i høsttiden (jf. Ordsp 25,13).

Der blev indført mange bestemte love om høsten. Efterhøst var forbudt (3 Mos 19,9; 3 Mos 23,22; 5 Mos 24,19) (se efterhøst). Førstegrøden skulle bringes frem for Jahve (3 Mos 23,10). I Syrien fejrer de kristne stadig 'id er-rubb ("Herrens fest"), hvor vingårdsejerne bringer deres første drueklaser til kirken. Israels børn blev pålagt ikke at høste en afgrøde, som de ikke havde arbejdet for (3 Mos 25,5). I Ordsprogene nævnes myrernes høst som en lærdom for den dovne (Ordsp 6,8; Ordsp 10,5; Ordsp 20,4).

Billedligt: En ødelagt høst var et billede på ødelæggelse eller lidelse (Job 5,5; Es 16,9; Es 17,11; Jer 5,17; Jer 50,16). "Høsttiden" betød i Det Gamle Testamente ofte ødelæggelsens dag (Jer 51,33; Hos 6,11; Joel 3,13). "Glæde ved høst" var et billede på stor glæde (Es 9,3); "Nilens høst" på en rig høst (Es 23,3). "Høsten er forbi" betød, at den fastsatte tid var gået (Jer 8,20). Jahve valgte det mest lovende tidspunkt til at afskære de ugudelige, nemlig "når der er en sky af dug i høstens hede" (Es 18,4; Es 18,5). Sådanne varme, tågede dage lige før druernes modning forekommer stadig almindeligt. De modtages med glæde, fordi man mener, at de fremskynder høsten. De syriske bønder i nogle egne kalder det et-tabbakh el'ainib wa tin ("druernes og figenernes ildsted").

I evangelierne henviser Jesus ofte til sjælenes høst (Matt 9,37; Matt 9,38 to gange; Matt 13,30.39; Mark 4,29; Joh 4,35). Da han forklarede lignelsen om ukrudtet, sagde han: "Høsten er verdens ende" (Matt 13,39; jf. Åb 14,15).

Se også landbrug.

James A. Patch