hi'-ram (chiram; Septuaginta Chiram, men Cheiram i 2 Sam 5,11; 1 Krøn 14,1): Der er en vis forvirring med hensyn til formen af dette navn. I Samuelsbøgerne og Kongebøgerne er den fremherskende form "Hiram" (chiram); men i 1 Kong 5,10; 1 Kong 5,18 randnote (hebraisk 24,32); 7,40 randnote findes "Hirom" (chirom). I Krønikebøgerne er ordets form ensartet "Huram" (churam).

(1) En konge af Tyrus, som levede på den mest venskabelige fod med både David og Salomo. Efter at David havde indtaget Zions borg, sendte Hiram sendebud, arbejdere og materialer for at bygge et palads til ham i Jerusalem (2 Sam 5,11; 1 Krøn 14,1). Da Salomo kom på tronen, sluttede han et forbund med Hiram, og som følge deraf forsynede Hiram Israels nye konge med dygtige arbejdere og med cedertræer, cyprestræer og algumtræer fra Libanon til opførelsen af templet. Til gengæld gav Salomo årligt Hiram store mængder hvede og olie (1 Kong 5,1 (hebraisk 15) ff.; 2 Krøn 2,3 (hebraisk 2) ff.). "Ved slutningen af de tyve år, hvori Salomo havde bygget de to huse, Jahves hus og kongens hus," gav Salomo Hiram tyve byer i Galilæas land som gave. Hiram var slet ikke tilfreds med disse byer og kaldte dem hånligt "Kabul." Hans utilfredshed med denne gave synes dog ikke at have forstyrret de venskabelige forhold, der hidtil havde bestået mellem de to konger, for senere sendte Hiram 120 talenter guld til Israels konge (1 Kong 9,10-14). Hiram og Salomo holdt handelsskibe på Middelhavet og delte gensidigt en indbringende handel med fremmede havne (1 Kong 10,22). Hirams tjenere, "skibsfolk, som havde kendskab til havet," lærte Salomos søfolk ruten fra Esjon-Geber og Elot til Ofir, hvorfra store mængder guld blev bragt til kong Salomo (1 Kong 9,26; 2 Krøn 8,17).

Josefus (Apion, I, 17, 18) oplyser os, på historikerne Dius' og Menanders autoritet, at Hiram var søn af Abibal, at han havde en fremgangsrig regeringstid på 34 år og døde i en alder af 53. Han fortæller os på samme autoritet, at Hiram og Salomo sendte hinanden gåder, som skulle løses; at Hiram ikke kunne løse dem, Salomo sendte ham, hvorefter han betalte Salomo en stor sum penge, sådan som det først var blevet aftalt. Til sidst løste Abdemon, en mand fra Tyrus, gåderne og fremsatte andre, som Salomo ikke var i stand til at forklare; følgelig blev Salomo nødt til at betale en enorm sum penge tilbage til Hiram. Josefus anfører videre (Ant., VIII, ii, 8), at den korrespondance, der blev ført mellem Salomo og Hiram angående opførelsen af templet, blev bevaret, ikke blot i jødernes optegnelser, men også i Tyrus' offentlige arkiver. Det fortælles også af fønikiske historikere, at Hiram gav sin datter til Salomo som hustru.

(2) Navnet på en dygtig arbejder i bronze og andre materialer, som Salomo fik fra Hiram, kongen af Tyrus, til at udføre arbejde på templet. Hans far var bronzearbejder fra Tyrus, og hans mor var en kvinde af Naftalis stamme (1 Kong 7,14), "en kvinde af Dans døtre" (2 Krøn 2,14); 1 Kong 7,13 ff.; 2 Krøn 2,13 f. (hebraisk 12,13)).

Jesse L. Cotton