Hermon
Easton's Bible Dictionary
En bjergtop, den østlige forlængelse af Anti-Libanon-kæden, der når en højde på omkring 9.200 fod (ca. 2.800 m) over Middelhavet. Den markerer den nordlige grænse for Israels land (5 Mos 3,8, 4:48; Jos 11,3, 17; 13,11; 12,1) og kan ses på lang afstand. Den ligger omkring 40 mil nord for Galilæas Sø. Den kaldes “Hermoniterne” (Sl 42,6), fordi den har mere end én top. Sidonierne kaldte den Sirjon, og amoritterne Senir (5 Mos 3,9; Højs 4,8). Den kaldes også Baal-Hermon (Dom 3,3; 1 Krøn 5,23) og Sion (5 Mos 4,48). Det er meget sandsynligt, at en af dens tre tinder var stedet for forklarelsen (se dette opslag). “Hermons dug” omtales (Sl 89: 12). Dens moderne navn er Jebel-esh-Sheikh, “høvdingebjerget.” Den er et af de mest iøjnefaldende bjerge i Israels land eller Syrien. “Uanset hvor i Israels land israelitten vendte sit blik mod nord, var Hermon der og afsluttede udsigten. Fra sletten langs kysten, fra Jordandalen, fra Moabs og Gileads højder, fra Bashans højslette udgør den blege, blå, sneklædte kegle det ene fremtrædende træk i den nordlige horisont.”
Vor Herre og hans disciple besteg en dag dette “høje bjerg for sig selv” og blev på dets top hele natten, “trætte efter deres lange og møjsommelige opstigning.” I løbet af natten “blev han forvandlet for øjnene af dem; og hans ansigt skinnede som solen.” Næste dag steg de ned til Cæsarea Filippi.
International Standard Bible Encyclopedia
hur'-mon (chermon; Codex Vaticanus, Haermon):
1. Beskrivelse:
Navn på det majestætiske bjerg, hvori Anti-Libanon-kæden ender mod syd (5 Mos 3,8 osv.). Det når en højde på ca. 2.800 m over havet og strækker sig omkring 25-32 km fra nord til syd. Det blev kaldt Sirjon af sidonierne (5 Mos 3,9; jf. Sl 29,6), og Senir af amoriterne (5 Mos 3,9). Det identificeres også med Sion (5 Mos 4,48). Se SIRJON; SENIR; SION. Undertiden kaldes det "Bjerget Hermon" (5 Mos 3,8; Jos 11,17; 1 Krøn 5,23 osv.); andre gange blot "Hermon" (Jos 11,3; Sl 89,12 osv.).
2. Hermons:
En gang kaldes det "Hermons" (chermonim). KJV gengiver dette fejlagtigt som "Hermonitterne" (Sl 42,6). Det må være en henvisning til bjerggets tre toppe. Der er tre adskilte tinder, som stiger nær midten af bjergmassen, de to højeste mod øst. De østlige skrænter er stejle og bare; de vestlige skråninger er mere gradvise; og mens de øvre dele er golde, er de nedre velskove; og når man stiger ned, passerer man gennem frugtbare vingårde og frugthaver for endelig at komme ind i de rige sletter nede i Wady etteim. Aleppo-fyr, eg og poppel er talrige. Ulve og leoparder findes stadig på bjerget; og det er sidste tilflugtssted for den brune eller syriske bjørn. Sne ligger længe på bjergets toppe og skuldre; og i nogle af de dybere huler, især mod nord, kan den ses gennem det meste af året.
Bjerget Hermon er kilden til mange velsignelser for det land, som det så stolt løfter sin prægtige form over. Forfriskende brise blæser fra dets kolde højder. Dets snekker bringes til Damaskus og til byerne ved kysten, hvor de, blandet med sharab, "drikke", dæmper den syriske sommers hede. Store reservoirer i bjerggets dybder, næret af smeltet sne, finder udløb i de pragtfulde kilder ved Chasbeiyeh, Tell el-Kady og Banias, mens dugskyen fra Hermon bringer en velsignelse overalt, hvor den bæres hen (Sl 133,3).
3. Helligdomme:
Hermon markerede den nordlige grænse for Josvas sejrrige felttog (Jos 12,1 osv.). Det var en del af Ogs rige (Jos 12,5), og med det monarkis fald ville det naturligt komme under israelitisk indflydelse. Dets fjerne og ensomme højder må have tiltrukket tilbedere fra de tidligste tider; og vi kan ikke tvivle på, at det var et berømt helligdom i fjern oldtid. Under den højeste top er ruiner af Kacr `Antar, som kan være været et gammelt helligdom for Baal. Eusebius, Onomasticon, omtaler et tempel på toppen, som blev meget besøgt af de omliggende folk; og resterne af mange templer fra den romerske periode er blevet fundet på siden af og ved bunden af bjerget. Hermans hellige karakter kan sluttes fra angivelsen i Sl 89,12 (jf. Enok 6,6; se også BAAL-HERMON).
Nogen har ment, at skuepladsen for Forklaringen skulle søges her; se dog FORKLARINGENS BJERG.
Hermans moderne navn er Jebel eth-thilj, "snebjerget", eller Jebel esh-sheikh, "ældstemandens bjerg" eller "høvdingens bjerg".
Lille Hermon, det navn, der nu ofte bruges om bakken mellem Tabor og Gilboa, muligvis Morehs høj, hvor der ligger helligdommen Neby Dahy, har ingen bibelautoritet og stammer kun fra middelalderen.
W. Ewing
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).