Hvede
På engelsk: Wheat
Easton's Bible Dictionary
En af de tidligst dyrkede kornsorter. Den bar det hebraiske navn hittah og blev dyrket i vid udstrækning i Israels land. Der findes forskellige arter af hvede. Den, som Farao så i sin drøm, var Triticum compositum, som bærer flere aks på én stængel (1 Mos 41,5). “Fedmen af hvedens nyrer” (5 Mos 32,14) og “det fineste af hveden” (Sl 81,16; 147,14) betegner den bedste slags. Den blev eksporteret fra Israels land i store mængder (1 Kong 5,11; Ez 27,17; ApG 12,20).
Ristede hvedekerner blev brugt som føde i Israels land (Ruth 2,14; 1 Sam 17,17; 2 Sam 17,28). Disciplene plukkede, med Moselovens tilladelse (5 Mos 23,25), aks, gned dem i hænderne og spiste kornet uristet (Matt 12,1; Mark 2,23; Luk 6,1). Før noget af hvedehøsten kunne spises, måtte førstegrøden dog fremstilles for Herren (3 Mos 23,14).
International Standard Bible Encyclopedia
hwet
((1) chiTTah, det særlige ord for hvede (1 Mos 30,14; 2 Mos 34,22 osv.), med puros (Judit 3,3; Sirak 39,26);
(2) bar, eller bar (Jer 23,28; Joel 2,24; Am 5,11; Am 8,6); andre steder oversat "korn";
(3) sitos (Matt 3,12; Matt 13,25; Matt 13,29; Matt 13,30; Luk 3,17; Luk 16,7; Luk 22,31 osv.) (om andre ord, der lejlighedsvis er oversat "hvede" i King James Version, se CORN; FOOD)): Hvede, sædvanligvis den stakkede sort, dyrkes over hele Israels land, dog i mindre grad end byg. Den store slette i Hauran er om foråret en vældig udstrækning af hvedemarker; betydelige mængder eksporteres via Beirut, Haifa og Gaza. "Hvedehøsten" var i gamle dage en af årets faste inddelinger (2 Mos 34,22; Dom 15,1; 1 Sam 12,17); den følger efter byghøsten (2 Mos 9,31; 2 Mos 9,32) og finder sted i april, maj eller juni, alt efter højden over havet.
E. W. G. Masterman
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).