ham-oth-dor' (chammoth do'r; Emathdor, samt også flere ødelagte former): En befæstet, levitisk by i Naftali (Jos 19,35; Jos 21,32); også kaldet Hammen (1 Krøn 6,61 hebraisk). Formodentlig hammatu fra Karnaks lister, og hamatam fra WAI, II, 53; helt sikkert Emmaus hos Josephus, Ant, XVIII, ii, 3; BJ, IV, i, 3; Hamata i `Erubhin v. 5; Meghillah 2b, og det moderne el-Hammam, ca. 2,4 km syd for Tiberias. Navnet betyder "varme kilder", og disse, 4 i antal, eksisterer stadig. De har en temperatur på ca. 62°C, er salt og bitter i smagen og svovlholdige i lugtén. Betragtet som uvurderlige mod gigt, er de fulde af mennesker i juni og juli. Dette helbredende ry er af oldgammel dato. Det nævnes hos Josephus, BJ, IV, i, 3; og en mønt fra Tiberias fra Trajans tid afbilder Hygieia siddende på en klippeblok ved kilder og fodrer slangen fra Æskulap. Da de blev brugt til fornøjelse, var de tilladt for jøder på sabaten, hvorimod de ville være forbudt, hvis de kun blev brugt medicinsk (Babylonisk Talmud, Shab 109a; se Matt 12,10).

W. M. Christie