Hval
På engelsk: Whale
Easton's Bible Dictionary
Det hebraiske ord tan (flertal, tannin) gengives sådan i Job 7,12 (KJV; men RV: “havuhyre”). Det gengives med “drager” i 5 Mos 32,33; Sl 91,13; Jer 51,34; Sl 74,13 (randnote: “hvaler”; og RV’s randnote: “havuhyrer”); Es 27,1; og “slange” i 2 Mos 7,9 (RV’s randnote: “et hvilket som helst stort krybdyr”, og således også i v. 10, 12). Jobs ord (7,12), udtalt i bitter ironi, hvor han spørger: “Er jeg et hav eller en hval?”, betyder ganske enkelt: “Har jeg en vild, utæmmelig natur, som havets bølger, der må indesluttes og holdes inden for grænser, så de ikke kan gå over dem?” “Havets slange, som blot var det vilde, stormfulde hav selv, snoede sig om landet og truede med at sluge det... Job spørger, om han må overvåges og plages som dette uhyre, for at han ikke skal bringe verden i uorden” (Davidsons Job).
Hvalslægten er indbefattet under det almindelige hebraiske navn tannin (1 Mos 1,21; Klag 4,3). “Selv havuhyrerne [tanninim] rækker brystet frem.” Hvalen føder levende unger og giver dem die.
Det skal bemærkes om fortællingen om, at Jonas var “tre dage og tre nætter i hvalens bug”, som den er nedskrevet i Matt 12,40, at det græske ketos her egentlig betyder enhver slags havuhyre af haj- eller hvalslægten, og at der i Jonas’ Bog (1,17) kun siges, at “en stor fisk” blev gjort rede til at sluge Jonas. Denne fisk kan derfor have været en stor haj. Den hvide haj er kendt for at færdes i Middelhavet og findes undertiden i en længde af 30 fod.
International Standard Bible Encyclopedia
hwal:
(1) ketos (Sirak 43,25 (RV (britisk og amerikansk) "havuhyre"); De tre børns sang vers 57 (RV (britisk og amerikansk) "hval"); Matt 12,40 (RV (britisk og amerikansk) "hval", randnote "havuhyre"; KJV "hval" overalt)).
(2) tannin (1 Mos 1,21; Job 7,12), "havuhyre", KJV "hval".
(3) tannim (Ez 32,2), "uhyre", English Revised Version "drage", KJV "hval", KJV's randnote "drage".
Det vil fremgå af henvisningerne ovenfor, at ordet "hval" ikke forekommer i RV (britisk og amerikansk) undtagen i De tre børns sang vers 57 og Matt 12,40. Ketos, grundordet i disse passager, bruges ifølge Liddell og Scott af Aristoteles om "hval", idet Aristoteles også bruger adjektivet ketodes, "hvalagtig"; Homer og Herodot brugte ketos om enhver stor fisk eller ethvert havuhyre eller om en sæl. Det bruges hos Euripides om det uhyre, som Andromeda blev udsat for. På hebraisk, i Jonas' Bog, finder vi dagh eller daghah, det almindelige ord for "fisk": "Og Yahweh beredte en stor fisk til at sluge Jonas" (Jon 1,17). Hvaler findes i Middelhavet og skylles undertiden op på Israels lands kyst, men det er ikke sandsynligt, at de gamle grækere eller hebræere var særlig fortrolige med dem, og det er på ingen måde sikkert, at der sigtes til en hval, hverken i den oprindelige Jonas-fortælling eller i Det Nye Testamentes henvisning til den. Hvis der menes et bestemt dyr, er det snarere en haj. Hajer er langt mere kendte forekomster i Middelhavet end hvaler, og nogle af dem er meget store.
Se FISH.
I 1 Mos 1,21, "Og Gud skabte de store havuhyrer" (KJV, "hvaler"), og Job 7,12,
"Er jeg et hav eller et havuhyre (KJV "hval"),
siden du sætter vagt over mig?"
Hebraisk har tannin, et ord som forekommer 14 gange i Det Gamle Testamente og i American Standard Revised Version oversættes med "uhyre", "havuhyre" eller "slange", og undtagelsesvis i Klag 4,3 med "sjakaler". KJV gengiver det flere steder med "drage" (sammenlign Ez 29,3 i English Revised Version).
Tannim i Ez 29,3 og 32,2 menes at stå for tannin. American Standard Revised Version har "uhyre", English Revised Version "drage", KJV "hval", KJV's randnote "drage", i Ez 32,2, og "drage" i 29,3. Tannim forekommer i 11 andre passager, hvor det anses for at være flertal af tan, og i RV (britisk og amerikansk) oversættes det med "sjakaler", i KJV med "drager" (Job 30,29; Sl 44,19; Es 13,22; Es 34,13; Es 35,7; Es 43,20; Jer 9,11; Jer 10,22; Jer 14,6; Jer 49,33; Jer 51,37). I Mal 1,3 finder vi femininum pluralis tannoth.
Se DRAGON; JACKAL.
Alfred Ely Day
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).