Hadadezer
Easton's Bible Dictionary
Hadad er hjælp; også kaldet Hadarezer, Adod er hans hjælp, kongen af Soba. Hanun, ammonitternes konge, lejede blandt andre Hadadezers hær til at hjælpe sig i sin krig mod David. Joab, som blev sendt imod denne forbundshær, fandt dem opstillet i dobbelt slagorden: ammonitterne vendt mod deres hovedstad Rabba og de syriske lejetropper nær Medeba. I det slag, der blev udkæmpet, blev syrerne spredt, og ammonitterne flygtede i rædsel ind i deres hovedstad. Derefter drog Hadadezer nordpå “for at genvinde sin grænse” (2 Sam 8,3, KJV); men snarere, som den reviderede oversættelse gengiver det, “for at genvinde sit herredømme”, dvs. for at samle sine styrker på ny. Så fulgte endnu et slag mod den syriske hær, der således var blevet forstærket, og det endte med, at den blev fuldstændig slået ved Helam (2 Sam 10,17). Shobak, lederen af den syriske hær, døde på slagmarken. Syrerne fra Damaskus, som var kommet for at hjælpe Hadadezer, blev også slået, og Damaskus blev gjort skattepligtigt under David. Alt byttet, der blev taget i denne krig, “guldskjolde” og “meget kobber,” hvoraf siden “kobberhavet og søjlerne og kobberkarrene” til templet blev fremstillet (1 Krøn 18,8), blev bragt til Jerusalem og viet til Jehova. Således blev ammonitternes og syrernes magt endeligt brudt, og Davids rige blev udvidet til Eufrat (2 Sam 10,15-19; 1 Krøn 19,15-19).
International Standard Bible Encyclopedia
Hadadeser
had-ad-e'-zer (hadhadh`ezer; således kap. 2; 1 Kong 11,23, men hadhar`ezer, 1 Kong 2; 1 Kong 1): Nævnt i forbindelse med Davids erobringskrige (2 Sam 8,3; 2 Sam 10,1-19; 1 Krøn 18,3); var konge af Soba i Syrien. Det nøjagtige beliggenhed og størrelse af dette syriske fyrstendømme er usikkert, men det synes at have strakt sig i Davids tid sydpå mod Ammon og østpå til Eufrat. Da ammonitterne havde bragt sig selv i ugunst hos David ved den fornærmelse, de gjorde hans budbringere (2 Sam 10,1-5), kaldte de til deres hjælp mod den vrede Israels konge syrerne fra forskellige tilgrænsende fyrstendømmer, blandt dem Syriens mand fra Soba under Hadadeser, søn af Rehob. Joabs strategi, som stillede den styrke, der stod under hans bror Abisais kommando, op mod ammonitterne, mens han selv angreb de syriske allierede, vandt for Israel en afgørende sejr. Ikke tilfreds med dette resultat samlede Hadadeser en ny syrisk styrke, idet han denne gang også kaldte på "syrerne hinsides Floden" (2 Sam 10,16), med Sobak som øverstkommanderende for hans hær. Ved denne lejlighed tog David selv kommandoen over de israelitiske styrker og besejrede dem igen ved Helam, hvor Sobak blev efterladt død på slaget. Hadadeser og hans syriske vasaller, da de fandt modstanden håbløs, "gjorde fred med Israel og tjente dem" (2 Sam 10,19). Om navnet Hadad eller Hadareser, se BENHADAD.
LITERATUR.
Winckler, Geschichte Israels, I, 137 ff; McCurdy, HPM, 204; Maspero, The Struggle of the Nations, 731.
T. Nicol.
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).