hesh'-bon (cheshbon; Hesebon): Kongebyen for Sihon, amoritternes konge, taget og beboet af israelitterne under Moses (4 Mos 21,25 f osv.). Den lå ved Gads sydlige grænse (Jos 13,26) og var en af de byer, som Ruben befæstede (4 Mos 32,37). Den regnes blandt de byer i Gad, der blev givet til de meraritiske levitter (Jos 21,39). I senere litteratur (Es 15,4; Es 16,8; Jer 48,2; Jer 48,34; Jer 48,45; Jer 49,3) omtales den som en by i Moab. Den kom igen på jødiske hænder og nævnes af Josefus (Ant., XIII, xv, 4) som en af deres besiddelser i Moabs land under Alexander Jannæus. Byen med dens distrikt, kaldet Hesebonitis, var også under Herodes den Stores myndighed (Ant., XV, vii, 5, hvor den beskrives som liggende i Peræa). Eusebius, Onomasticon, placerer den 20 romerske mil fra Jordan. Den repræsenteres af det moderne Chesban, et ruinsted i bjergene over for Jeriko, omkring 16 mil øst for Jordan. Den ligger på kanten af Wady Chesban i en meget stærk position, ca. 600 fod (ca. 180 m) over `Ain Chesban. Ruinerne, der hovedsagelig stammer fra romersk tid, breder sig over to høje, henholdsvis 2.930 fod og 2.954 fod høje (ca. 893 m og 900 m). Der er rester af et tempel, som fra vest overses af resterne af en borg. Der er også et stort ødelagt reservoir; mens kilden i dalen danner en række damme (Højs 7,4). Man nærmer sig byen fra dalen ad en stejl sti, der går gennem en udhugning i klippen, som kan have været lukket med en port (Conder, Heth and Moab, 142). På en høj mod vest, el-Kurmiyeh, findes en samling dysser og stencirkler (Musil, Arabia Petrea, I, 383 ff).

W. Ewing