Heber
Easton's Bible Dictionary
At gå forbi.
Søn af Beria og sønnesøn af Asher (1 Mos 46,17; 1 Krøn 7,31, 32).
En benjaminit (1 Krøn 8,17).
En gadit (5,13).
International Standard Bible Encyclopedia
he'-ber (chebher, "forbindelse" eller muligvis "troldmand"; Eber): Et navn, der forekommer flere gange i Det gamle Testamente som navn på en enkelt person eller på en slægt.
(1) Et medlem af Asers stamme og søn af Beria (1 Mos 46,17; 4 Mos 26,45; 1 Krøn 7,31).
(2) En kenitter, mand til Jael, som på bedragerisk måde dræbte Sisera, øverstkommanderende for hæren under Jabin, en kanaanæisk konge (Dom 4,17; Dom 5,24). Han havde adskilt sig fra hovedparten af kenitterrne, hvilket forklarer hvorfor hans telt var ved Kedesch, stedet for Siseras ødelæggende slag (Dom 4,11).
(3) Leder af en judæisk slægt og søn af Mered gennem hans jødiske, i modsætning til hans egyptiske hustru. Han var fader eller grundlægger til Soko (1 Krøn 4,18).
(4) En benjaminit, eller slægt eller familie blandt Elpaal hørende til Benjamin (1 Krøn 8,17).
(5) Heber i vor Herrens slægtsregister (Luk 3,35 KJV), bedre: Eber.
Altsá skal navnet "Eber," `ebher, i 1 Krøn 5,13; 1 Krøn 8,22 ikke forveksles med Heber, chebher, som i de foregående passager.
Edward Bagby Pollard
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).