duk: Gengivelsen i King James Version i 1 Mos 36,15 ff.; 2 Mos 15,15 og 1 Krøn 1,51 ff. af 'alluph (American Standard Revised Version og English Revised Version, randnote "chief"), og i Jos 13,21 af necikhim ("dukes," Revised Version (British and American) "princes"). Det forekommer også, som gengivelse af strategos, i 1 Makk 10,65 (Revised Version (British and American) "captain"). Andre steder oversættes necikhim med "prinser" eller "ledende mænd". Det forhold, at udtrykket med to undtagelser i engelske bibeloversættelser kun anvendes om Edoms høvdinge, har ført til den opfattelse, at høvdingene i Esaus slægt bar en særlig og arvelig titel. Men 'alluph var en almindelig betegnelse for en stammehøvding eller fyrste (jf. Zak 9,7; Zak 12,5; Zak 12,6; Revised Version (British and American) "chieftains," King James Version "governors").

Desuden blev ordet "duke" på den tid, da King James Version blev til, ikke brugt som en titel i England: udtrykket havde samme generelle betydning som dux, det ord der bruges i Vulgata (Hieronymus' latinske bibel, 390-405 e.Kr.). Således taler Sir T. Elyot (død 1546) om "Hannibal, duke of Carthage" (The Governor, II, 233); Shakespeare, Henry V, III, 2, 20: "Be merciful, great duke, to men of mould" (jf. A Midsummer Night's Dream, I, 1, 21); Sylvester (1591) Du Bartas: "The great Duke, that in dreadful aw upon Mt. Horeb learned the eternal law." I en endnu tidligere tid bruger Wycliff ordet om Messias (Matt 2,6); og i Select Works, III, 137: "Jesus Christ, duke of oure batel."

Alligevel var det hebraiske ord efter al sandsynlighed mere specifikt end "høvding" eller "hertug" i bred forstand. For hvis 'alluph er afledt af 'eleph, "tusind," "stamme," ville udtrykket betyde lederen af en klan, en "chiliark" (jf. Septuaginta, Zak 9,7; Zak 12,5; Zak 12,6). American Standard Revised Version har fjernet ordet "duke." Se høvding.

J. R. Van Pelt