Spring til indhold

Hare

Easton's Bible Dictionary

(Hebr. ‘arnebeth) var forbudt som føde ifølge Moseloven (3 Mos 11,6; 5 Mos 14,7), “fordi den tygger drøv, men ikke har kløvet hov.” Dette dyr har for vane at skære tænder og bevæge kæben, som om det virkelig tyggede drøv. Men ligesom klippegrævlingen (s.d.) er den ikke en drøvtygger med fire maver, men en gnaver ligesom egernet, rotten osv. Moses taler om den efter, hvordan den ser ud. Den er forbudt, fordi den, skønt den tilsyneladende tygger drøv, ikke har kløvet hov.

Der findes to arter i Syrien: (1) Lepus Syriacus eller den syriske hare, som ligner den engelske hare; og (2) Lepus Sinaiticus eller ørkenharen. Der findes ingen kaniner i Syrien.

International Standard Bible Encyclopedia

har ('arnebheth (3 Mos 11,6; 5 Mos 14,7); jf. arabisk 'arnab, "hare"): Dette dyr nævnes kun i listerne over urene dyr i 3. Mosebog og 5. Mosebog, hvor det optræder sammen med kamelen, klippeklipperen og svinet. Kamelen, haren og klippeklipperen er urene, "fordi de tygger drøv, men ikke splitter klovenhuven," svinet, "fordi det splitter klovenhuven .... men tygger ikke drøv." Haren og klippeklipperen er ikke drøvtyggere, men kunne antages at være det på grund af deres vane med at bevæge deres kjæber næsten uafbrudt. Begge bliver frit spist af araberne. Selvom 'arnebheth kun optræder på de to citerede steder, er der ingen tvivl om, at det er haren. Septuaginta har dasupous, "ru-fodet," hvilket, selvom det ikke er det mest almindelige græske ord (lagos), henviser til det bemærkelsesværdige faktum at harerne og kaninerne har deres fodsåler tæt dækket af hår. 'Arnab, som er det almindelige arabiske ord for "hare," stammer fra samme rod som det hebraiske 'arnebheth.

3 Mos 11,4-7: vers 4, engelske bibeloversættelser "kamel"; Septuaginta ton kamelon; Vulgata (Jeromes latinske bibel, 390-405 e.Kr.) camelus; hebraisk ha-gamal. 3 Mos 11,5, engelske bibeloversættelser "klippeklipper"; Septuaginta ton dasupoda; Vulgata, choerogryllus; hebraisk ha-shapan. 3 Mos 11,6, engelske bibeloversættelser "hare"; Septuaginta ton choirogruillion; Vulgata, lepus; hebraisk ha-arnebeth. 3 Mos 11,7, engelske bibeloversættelser "svin"; Septuaginta ton hun; Vulgata, sus; hebraisk ha-chazir.

5 Mos 14,7: engelske bibeloversættelser "kamel"; Septuaginta ton kamelon; Vulgata, camelum; hebraisk hagamal; engelske bibeloversættelser "hare"; Septuaginta dasupoda; Vulgata, leporem; hebraisk ha'arnebeth; engelske bibeloversættelser "klippeklipper"; Septuaginta choirogrullion; Vulgata, choerogryllum; hebraisk hashaphan.

5 Mos 14,8: engelske bibeloversættelser "svin"; Septuaginta ton hun; Vulgata, sus; hebraisk hacheziyr.

Det er klart fra ovenstående og fra betydningerne af dasupous og chorogrullios som givet i Liddell og Scott, at Septuagintas rækkefølge i 3 Mos 11,5; 3 Mos 11,6 ikke følger det hebraiske, men har tilsyneladende assimileret rækkefølgen af 5 Mos 14,7; 5 Mos 14,8. I Sl 104,18 har Septuaginta chorogrullios for shaphan; også i Ordsp 30,26.

Da ordet "klippeklipper," som egentlig betyder "kanin," er blevet anvendt på klippeklipper-hyraksen, så bliver ordet "kanin" i Amerika i det mindste meget brugt for forskellige arter af hare, f.eks. den grå kanin og springharen, som begge er harer. Harer har længere ben og øren og er hurtigere end kaniner. Deres unger er behårede og har åbne øjne, mens kaniner fødes nøgne og blinde. Harer er vidt udbredt på den nordlige halvkugle, og der er en art i Sydamerika. Kaniner er tilsyneladende oprindelige for de vestlige middelhavslande, selvom de af mennesket er blevet udbredt over hele verden.

Lepus syriacus, den almindelige hare i Syrien og Kanaan, adskiller sig noget fra den europæiske hare. Lepus judeae er citeret af Tristram fra nordøstlige Kanaan, og han noterer også tre andre arter fra det yderste syd.

Alfred Ely Day

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).