Hilsen
På engelsk: Salutation
Easton's Bible Dictionary
»Østerlandske måder at hilse på er ikke sjældent så langtrukne, at de bliver trættende og et rent tidsspilde. Den overstrømmende høflige araber stiller så mange spørgsmål om dit helbred, din lykke, dit velbefindende, dit hus og andre ting, at en person, der ikke kender landets skikke, ville forestille sig, at der måtte være en hemmelig lidelse eller en gådefuld sorg, som tyngede dig, og som du ønskede at skjule for at skåne følelserne hos en kær, medfølende ven, men som han, i sin dybe bekymring, ville ønske at høre om. Jeg har ofte lyttet til disse lange hilsener i huset, på gaden og på landevejen, og ikke sjældent har jeg oplevet deres trættende ensformighed, og jeg har bittert beklaget det unyttige tidsspilde« (Porter, Through Samaria, osv.). Det arbejde, som disciplene blev sendt ud til, var presserende og gav ikke tid til tomme høflighedsfraser og langtrukne hilsener (Luk 10,4).
International Standard Bible Encyclopedia
gret'-ing (sha'-al; chairo, aspasmos, aspazomai):
(1) Sha'-al betyder "at spørge", "at forhøre sig hos nogen om velbefindende", og deraf "at hilse". I Det Gamle Testamente forekommer ordet "greet" kun én gang i KJV eller RV, nemlig i 1 Sam 25,5: "Gå til Nabal, og hils ham i mit navn." Men det ligger underforstået andre steder, hvor shalom ("vel", "fremgang", "fred"), den almindelige hebraiske hilsen, bruges; f.eks. siges det i 1 Mos 37,4 om Josef, at "hans brødre ikke kunne tale fredeligt til ham", dvs. ikke kunne give ham den almindelige venlige hilsen: "Fred!" "Fred være med dig!" Således i 1 Mos 43,27, RV: "Han spurgte dem om deres velbefindende" (KJV randnote "fred"); 2 Mos 18,7: "De spurgte hinanden om deres velbefindende" (KJV, randnote "fred"); 2 Sam 11,7: "hvordan Joab havde det, og hvordan folket havde det" (RV "klarede sig", KJV randnote "om freden hos"); Joab sagde til Amasa (2 Sam 20,9), RV: "Står det vel til med dig, min bror?" (hebraisk: "Er du i fred, min bror?"); Boaz hilste sine høstfolk med "Jahve være med jer", og de svarede: "Jahve velsigne dig" (Ruth 2,4; jf. Sl 129,8: "Jahves velsignelse være over jer; vi velsigner jer i Jahves navn"). For kongen har vi i KJV og English Revised Version "God save the king" (randnote "Lad kongen leve", American Standard Revised Version "(Længe) leve kongen") (1 Sam 10,24 osv.); "Må min herre kong David leve evigt" (1 Kong 1,31; se også Neh 2,3; Dan 2,4 osv.). I Siraks Bog 6,5 siges det, at "en smukt talende tunge vil øge venlige hilsener", RV "mangedoble høfligheder" (euprosegora).
(2) Da Jesus sendte sine disciple ud for at forkynde riget, skulle de "hilse" det hus, de kom til (Matt 10,12), idet de sagde (Luk 10,5): "Fred (eirene) være med dette hus!"; hvis det ikke var værdigt, skulle velsignelsen vende tilbage til dem selv. Efter sin opstandelse hilste han sine disciple med ordene: "Fred være med jer" (Luk 24,36; Joh 20,19; Joh 20,21; Joh 20,26); han efterlod sin "fred" hos dem som sin afskedsvelsignelse (Joh 14,27)--"ikke som verden giver", på en formel måde. En hyppig form for hilsen i Det Nye Testamente er chairo ("at glæde sig", imperativ og infinitiv, chaire, chairete, "Glæde være med dig", "Glæde være med jer", oversat "Hil dig!" og "Hil jer!" Matt 26,49; Matt 27,29; Matt 28,9; Mark 15,18; Luk 1,28; Joh 19,3), "Glæd jer!" (Fil 3,1; English Revised Version, randnote "farvel"). Et andet ord for hilsen er aspasmos, "hilsener på torvene" (KJV Matt 23,7; Mark 12,38, "hilsener"; Luk 11,43, "hilsener", Luk 20,46; også Luk 1,29; Luk 1,41; Luk 1,44; 1 Kor 16,21; Kol 4,18; 2 Thess 3,17; alle disse steder har RV "hilsen").
(3) På brev-hilsener har vi eksempler i Ezra 4,17, "Fred" (shelam) osv.; 5,7; Dan 4,1; Dan 6,25. Disse er hyppige i Apokryferne: 1 Esdras 6,7, "til kong Dareios, hilsen" (chairo); 8,9; 1 Makk 10,18 osv.; 2 Makk 1,10, "hilsen, sundhed" osv. Vi har den samme form i ApG 15,23; ApG 23,26. I 3 Joh 1,14 lyder det: "Fred være med dig. Vennerne hilser dig." Paulus åbner de fleste af sine breve med den særlige kristne hilsen: "Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus" (Rom 1,7; 1 Kor 1,3 osv.). Også ved afslutningen: "Herren Jesu Kristi nåde være med jer" (1 Kor 16,23; 2 Kor 13,14 osv.). Han pålægger, at der skal bringes hilsener til forskellige personer, og sender hilsener fra dem, der er hos ham (Rom 16,5-23; 1 Kor 16,19; 2 Kor 13,13; Fil 4,21; Kol 4,10 osv.). I disse tilfælde er ordet aspazomai, og RV oversætter "hilse" osv. (jf. Jak 1,1; 1 Pet 1,2; 1 Pet 5,14; 2 Pet 1,2; 2 Joh 1,3; 2 Joh 1,13; Jud 1,2).
Se GODSPEED; KISS.
W. L. Walker
International Standard Bible Encyclopedia
sal-u-ta'-shun (aspasmos): En hilsen, som kunne gives personligt, mundtligt (Luk 1,29; Luk 1,41; Luk 1,44), eller skriftligt, som regel ved afslutningen af et brev (1 Kor 16,21; Kol 4,18; 2 Thess 3,17; sammenlign brugen af chairein, »hilsen«, »glæde« i Jak 1,1). De farisæiske jøder elskede hilsener på offentlige steder (Matt 23,7; Mark 12,38, KJV »greeting«, RV (britisk og amerikansk) »salutation«; Luk 11,43; Luk 20,46). Ofte var disse hilsener meget omstændelige og indebar megen tid med nedkastelser, omfavnelser osv. Da Jesus derfor sendte de halvfjerds ud, forbød han hilsen undervejs (Luk 10,4), skønt han almindeligvis opmuntrede til passende høflighed af denne art (Matt 5,47; Matt 10,12).
Edward Bagby Pollard
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).