Horma
På engelsk: Hormah
Easton's Bible Dictionary
Bandlysning; dvs. at lægge under “ban” eller vie til fuldstændig ødelæggelse. Efter at Guds vrede havde vist sig mod israelitterne på grund af deres oprør og deres knurren, da spejderne vendte tilbage til lejren ved Kadesh i Parans ørken med en ond rapport om landet, angrede de hurtigt deres adfærd og formastede sig til at gå op “til bjergets top” for at søge at komme ind i det lovede land, men uden Herrens nærvær, uden pagtens ark og uden Moses. Amalekitterne og kanaanæerne kom ned og “slog dem og bragte dem i uorden lige til Horma” (4 Mos 14,45). Dette sted, eller måske vagttårnet, som beherskede det, blev oprindeligt kaldt Sefat (Dom 1,17), det moderne Sebaiteh. Senere (4 Mos 21,1-3), ved slutningen af vandringerne, da israelitterne for anden gang havde slået lejr ved Kadesh, “førte Arad, kanaanæernes konge, krig mod dem og tog nogle af dem til fange.” Men Israel aflagde et løfte til Herren om fuldstændig at ødelægge kanaanæernes byer; de “bandlyste” dem, og derfor blev stedet nu kaldt Horma. Men dette “ban” blev ikke fuldt udført før Josvas tid, da han endeligt besejrede kongen over dette område, så det gamle navn Sefat blev til “Horma” (Jos 12,14; Dom 1,17).
International Standard Bible Encyclopedia
hor'-ma (chormah): En by, der først nævnes i forbindelse med israelitternes nederlag til amalekitterne og kana'anæerne, da folket, efter at de ti spejdere, som havde bragt en dårlig beretning om landet, var døde af pest, imod Moses' vilje holdt fast ved at gå "op til det sted, som Jahve har lovet" (4 Mos 14,45; 5 Mos 1,44). Efter den skade, som kongen af Arad havde voldt dem, indtog Israel byen, lagde den fuldstændig øde og kaldte den Horma, dvs. "forbandet" (4 Mos 21,3). Det er sandsynligvis denne begivenhed, der henvises til i Dom 1,17, hvor Juda og Simeon tilskrives handlingen. I Jos 12,14 nævnes den mellem Geder og Arad; i Jos 15,30 mellem Kesil og Siklag, blandt de yderste byer mod Edoms grænse i Sydlandet; og i Jos 19,4 mellem Betul og Siklag (jf. 1 Krøn 4,30). Til den sendte David en del af byttet, der var taget fra amalekitterne, som havde plyndret Siklag (1 Sam 30,30). Byen må have ligget ikke langt fra Kadesh, sandsynligvis mod nordøst. Intet navn, der ligner Horma, er blevet genfundet i dette område. Det gamle navn var Sefat (Dom 1,17). Det er ikke usandsynligt, at dette navn i folkelig brug overlevede Horma, og i en eller anden form kan det være bevaret til i dag. I så fald kan det være repræsenteret ved det moderne ec-Cabaita mellem el-Khalaca i nord og `Ain Qadis i syd, ca. 23 miles fra sidstnævnte. Hvis vi kan identificere Siklag med `Asluj, ca. 14 miles nord for ec-Cabaita, styrkes sandsynligheden. Robinson (BR, III, 150) sammenligner navnet Sefat med Naqb ec-Cafa, nord for Wady el-Fiqrah; men dette synes at ligge for langt væk--ca. 40 miles--fra Kadesh.
W. Ewing
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).