Hovedbeklædning
På engelsk: Head-dress
Easton's Bible Dictionary
Ikke i almindelig brug blandt hebræerne. Den nævnes første gang i 2 Mos 28,40 (KJV, “huer”; RV, “hovedprydelser”). Den blev især brugt som prydelse (Job 29,14; Es 3,23; 62,3). Det hebraiske ord, der bruges her, tsaniph, betyder egentlig en turban, folder af linned viklet om hovedet. Det hebraiske ord peer, brugt i Es 61,3, hvor det gengives med “skønhed” (KJV) og “krans” (RV), er en hovedbeklædning eller turban båret af kvinder (Es 3: 20, “huer”), præster (2 Mos 39,28), en brudgom (Es 61,10, “prydelse”; RV, “krans”). Ez 16,10 og Jon 2,5 skal forstås om turbanen, der er viklet om hovedet. Det hebraiske shebisim (Es 3,18), i den autoriserede engelske oversættelse gengivet med “hårnet” og i randnoten “netværk”, betegner sandsynligvis en slags netformet hovedbeklædning. Det “horn” (hebr. keren), der nævnes i 1 Sam 2,1, er den hovedbeklædning, som druserne på Libanonbjerget kalder tantura.
International Standard Bible Encyclopedia
kuv'-er-ing, (peribolaion): Nævnt i Det Nye Testamente kun i 1 Kor 11,15: “For hendes hår er givet hende som et dække,” bogstaveligt “noget, der er kastet omkring,” sandsynligvis svarende til “slør” (se dette). Læst i lyset af sammenhængen: “Enhver kvinde, der beder eller profeterer med utildækket hoved, vanærer sit hoved” (vers 5). Meningen synes at være, at naturen selv, ved at give kvinder et naturligt slør, har lært den lektie, der ligger bag den gældende skik: at kvinden ikke bør være utildækket i de offentlige forsamlinger.
George B. Eager
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).