ha'-nez (chanec): Nævnt kun i Es 30,4. Det væsentligste spørgsmål vedrørende denne by er dens beliggenhed. Den er aldrig med sikkerhed blevet identificeret. Det var sandsynligvis en egyptisk by, skønt selv dette ikke er sikkert. Farao kunne i sin selvisk hastighed til at slutte forbund med Judas kongerige have sendt sine sendebud langt uden for grænsen. Formulering i Isa, »deres sendebud kom til Hanes«, synes bestemt at antyde en by i retningen mod Jerusalem fra Tanis. Denne antydning er også summen af alt det bevis, der er tilgængeligt. Der er ingen virkelig viden om Hanes' nøjagtige beliggenhed. Meninger herom er næppe andet end kløgtige gætterier. De hviler næsten udelukkende på etymologisk grund, et meget usikkert grundlag når det ikke understøttes af historiske beviser. Septuaginta har: »Thi der er i Tanis fyrster, onde sendebud.« Åbenbart ikke kendende en sådan by, forsøgte de at oversætte navnet. Den aramæiske version giver »Tahpanhes« for Hanes, som kan være baseret på sikker viden, som vi skal se.

Hanes er af nogle kommentatorer blevet antaget at være Herakleopolis Magna, egyptisk Hunensurten, forkortet til Hunensu, koptisk Ahnes, hebraisk Chanec, arabisk Ahneysa, hovedstad i Egyptens 20. nome eller provins. Det var en stor by på en ø mellem Nilen og Bahr Yuseph, overfor den moderne by Beni Suef. Grækerne identificerede byens vedhornegodt med Heracles, deraf »Herakleopolis«. De vigtigste historiske notater i Egypten og de bedste filologiske argumenter peger på denne by som Hanes. Men den plain betydning af Es 30,4 peger mere bestemt på en by et sted i deltaet nærmere Jerusalem end Tanis (jf. Navilles vægtigt argument, »Ahnas el Medineh«, 3-4). Dumichen mente, at hieroglyfnavnet for Tahpanhes var Hens. Kendskab til dette som faktum kan have påvirket den aramæiske gengivelse, men berettiger ikke til vilkårligt at ændre den hebraiske tekst.

M. G. Kyle.