(melekheth ha-shamayim, skønt der findes en anden læsemåde, mele'kheth, "tilbedelse" eller "gudinde"): Forekommer kun i to passager: Jer 7,18; Jer 44,17-19; Jer 44,25, hvor profeten forkynder Guds vrede over Judas og Jerusalems indbyggere, som har givet sig hen til dyrkelsen af himlens hær. Dette er uden tvivl en del af den astrale dyrkelse, som man finder stærkt udviklet blandt jøderne i den senere periode af deres historie i Kanaan. Den nævnes første gang i 2 Kong 17,16 som noget, der blev praktiseret af mændene i Nordriget, da Samaria var faldet, og de ti stammer blev ført bort i fangenskab. Moses fremstilles som en, der advarer israelitterne mod at dyrke solen og månen og stjernerne og hele himlens hær, sådan som folket i Kanaan gjorde (5 Mos 4,19; 5 Mos 17,3), og eksistensen af en sådan dyrkelse blandt kana'anæerne og nabofolkene er bevidnet fra en tidlig periode (jf. Job 31,26-28). Dyrkelsen af himmellegemerne var vidt udbredt i Østen og i Arabien; og det babyloniske panteon var fuldt af astrale guddomme, hvor hver guddom svarede enten til et astralt fænomen eller til en eller anden omstændighed eller begivenhed i naturen, som er forbundet med stjernernes gang (Jeremias, The Old Testament in the Light of the Ancient East, I, 100). Fra profeterne forstår vi, at dyrkelsen af himlens hær før eksilet var blevet rodfæstet blandt alle samfundslag og i alle Israels byer (Jer samme sted; Ez 8,16). I denne dyrkelse havde himlens dronning en fremtrædende plads; og hvis hun, sådan som det synes sandsynligt ud fra de kager, der blev ofret, skal identificeres med den assyriske Ishtar og den kana'anæiske Astarte, var selve dyrkelsen af en groft umoralsk og nedværdigende karakter. At denne Ishtar-kult var meget gammel og vidt udbredt i det gamle Babylonien, kan ses af dens symboler, som er fundet ved nyere udgravninger (se Nippur, II, 236). Hvor langt astralteoretikere som Winckler og Jeremias har ret til at forbinde denne dyrkelse med sørgeklagen over Josija, klagesangene over Tammuz, fortællingen om Jeftas datter og endda beretningen om Josefs ulykker og ophøjelse, er tvivlsomt. Men at Judas folk i dagene før eksilet havde overgivet sig til de værste og usleste former for hedensk dyrkelse og pådraget sig Jahves tunge mishag, gøres klart af Jeremias' fordømmelse af dyrkelsen af himlens dronning.

T. Nicol.