Banner
Easton's Bible Dictionary
Et “ildtegn” (Jer 6,1) blev undertiden brugt som signal.
Den romerske hærs bannere og felttegn havde afgudsbilleder på sig, og derfor kaldes de “ødelæggelsens vederstyggelighed” (se dette opslag). Den vigtigste romerske fane var dog en ørn. (Se Matt 24,28; Luk 17,37, hvor det jødiske folk sammenlignes med et dødt legeme, som ørnene samles om for at fortære.)
Når Gud rejser eller giver et banner (Sl 20,5; 60,4; Højs 2,4), betegner det hans nærvær, beskyttelse og hjælp, som rækker ud til hans folk.
International Standard Bible Encyclopedia
ban'-er (Ensign, Standards): Det engelske ord "banner" kommer af banderia, senlatin, der betyder et banner (sammenlign bandum, latin, som først betød en "flok," en organiseret militær trop, og derefter et "flag"). Det er kommet til at betyde et flag eller en fane, båret foran en militær enhed eller styrke for at angive marchretningen eller samlingspunktet, og det bruges nu, i sin videre betydning, også om kongelige, nationale eller kirkelige "bannere." Vi finder det undertiden brugt om en vimpel på enden af en lanse, sådan som den arabiske sheik bruger i dag. "Banner" forekommer i følgende betydningsfulde gammeltestamentlige passager:
(1) i ental: "Løft et banner på det høje bjerg" (Es 13,2 KJV); "et banner for dem, der frygter dig" (Sl 60,4); og
(2) i flertal: "I vor Guds navn vil vi rejse vort banner" (Sl 20,5); "frygtindgydende som en hær med banner" (Højs 6,4).
1. Militære felttegn blandt hebræerne:
Hebræerne havde, ser det ud til, ligesom assyrerne, egypterne og andre gamle folkeslag, militære felttegn. Et meget betydningsfuldt sted i forbindelse med dette spørgsmål er 4 Mos 2,2: "Israels børn skal slå lejr, hver ved sin egen fane, med deres fædrenehuses tegn." "Standard-bearer" i Es 10,18 KJV, "De skal være som når en standard-bearer segner," er ikke et relevant eksempel, men skal gengives som i Revised Version, randnote: "som når en syg mand svinder hen."
I dette kendte sted synes der bevidst at blive skelnet (nogle har en anden opfattelse) mellem "deres fædrenehuses tegn" (bogstaveligt: "tegn"; sammenlign Sl 74,4, hvor henvisningen af nogle i dag menes at være til fanerne i Antiokus' hær), og "fanerne" for de fire store afdelinger af de hebraiske stammer i ørkenen (sammenlign "banneret" i Højs 2,4 og Højs 6,4; Højs 6,10).
2. En skelnen med en forskel:
Forholdet mellem disse og "fanen" i 4 Mos 21,8 (hebraisk nec, KJV og RV (britisk og amerikansk) "standard") er på ingen måde klart. Ordet nec, her oversat "standard," synes først at have betydet en stang rejst på en højde som et signal til at samle tropper (sammenlign "mast" Es 30,17 English Revised Version, randnote). Men det forekommer ofte hos profeterne både i denne bogstavelige og oprindelige betydning og i den billedlige eller afledte betydning af et samlingspunkt for Guds folk (se Es 5,26; Es 11,10; Jer 4,21 og andre steder). Her veksler gengivelsen i engelske bibeloversættelser mellem "ensign" og "banner" (se HDB, 1-bind, artiklen "Banner").
George B. Eager
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).