bur'-dn.

1. I Det Gamle Testamente:

I Det Gamle Testamente gengives mere end ét ord med »byrde«.

(1) massa', fra roden nasa', »han løftede op«. Således kaldes bogstaveligt enhver last massa' (2 Mos 23,5; 4 Mos 4,15; 4 Mos 4,24; 4 Mos 4,27; 2 Kong 5,17; 2 Kong 8,9). Billedligt er mennesker en byrde (4 Mos 11,11; 4 Mos 11,17; 5 Mos 1,12; 2 Sam 15,33; 2 Sam 19,35). Et menneske kan være en byrde for sig selv (Job 7,20). Misgerninger er en byrde (Sl 38,4). Skatter kan være en byrde (Hos 8,10).

(2) I både King James Version og Revised Version (British and American) oversættes massa' med »byrde«, anvendt om visse profetiske udsagn; men både American Revised Version, randnote, og Revised Version, randnote, har »orakel«. Eksempler er Es 13,1; Es 14,28, og ofte; Jer 23,33; Jer 23,36; Jer 23,38, uden randlæsning; Ez 12,10; Nah 1,1; Hab 1,1; Zak 9,1; Zak 12,1; Mal 1,1. Som det var naturligt under omstændighederne, forkyndte sådanne orakler sædvanligvis dom over et sted eller et folk. Deraf sandsynligvis oversættelsen »byrde«. Men nogle af disse profetiske udsagn indeholder ikke fordømmelse eller trussel (Zak 12). Stedet hos Jeremias antyder desuden, at profeten brugte udtrykket i betydningen »orakel«, for spottere irettesættes for at fordreje ordet og give det betydningen »byrde«. Massa' betyder derfor noget, der med højtidelighed tages op på læberne, hvad enten det er truende eller ej, og gengivelsen »byrde« bør højst sandsynligt opgives.

Ordet mas'-eth, af samme afledning som massa', anvendes om tåbelige orakler (Klag 2,14 KJV, orakler i American Standard Revised Version, byrder i American Revised Version, randnote, byrder i Revised Version (British and American), orakler i Revised Version, randnote; Am 5,11, byrder i KJV, afpresninger i American Standard Revised Version og Revised Version (British and American)).

Massa' bruges også i Ordsp 30,1 og Ordsp 31,1 og gengives forskelligt som profeti (KJV), orakel (American Revised Version), byrde eller navnet på talerens land (Revised Version, randnote; American Revised Version, randnote), orakel (Revised Version). Læsemåden er tvivlsom, men sandsynligvis henviser den til talerens land – »Jakeh, fra Massa« (jf. 1 Mos 25,14), »Lemuel, konge af Massa«.

Andre ord, der oversættes med »byrde«, kommer fra roden cabhal, »at bære en last« (Neh 4,17; Sl 81,6; 1 Kong 11,28; KJV, randnote, hverv i KJV, arbejde i American Standard Revised Version og Revised Version (British and American), byrde i American Revised Version, randnote, og Revised Version, randnote, 2 Mos 5,4; 2 Mos 5,5; 2 Mos 6,6; 2 Mos 6,7; Es 10,27; Es 14,25).

2. I Det Nye Testamente:

I Det Nye Testamente betyder flere græske ord »byrde«.

(1) baros, »noget tungt«. Dagens byrde (Matt 20,12), pligtens byrde, som skal bæres, et vanskeligt krav (ApG 15,28; Åb 2,24). Byrden af ens moralske svagheder (Gal 6,2).

(2) phortion, »noget, der skal bæres«. Den forpligtelse, som Kristus pålægger (Matt 11,30); farisæernes lovbud (Luk 11,46); et menneskes individuelle ansvar (Gal 6,5). Om der kan skelnes klart og konsekvent mellem disse to ord, er tvivlsomt. Sandsynligvis henviser phortion dog til lasten som noget, der skal bæres, hvad enten den er tung eller let, mens baros kan være en tyngende last. Ifølge Lightfoot kan baros antyde en last, som et menneske med rette kan skille sig af med, hvis lejligheden byder sig, men phortion en byrde, som han forventes at bære, ligesom hver soldat bærer sin egen oppakning. Men sandsynligvis bør man ikke lægge for stor vægt på disse skel.

(3) Der er også ordet gomos, et skibs »fragt« (ApG 21,3); sammenlign ogkos, vægt eller hindring, som hæmmer løberens fremdrift mod målet (Hebr 12,1), med særlig henvisning til det overflødige kød, som en atlet søger at komme af med under træningen (jf. 1 Kor 9,24-27), og billedligt alt, hvad der hindrer den fulde udvikling af kristen manddom.

George Henry Trever