bel-shaz'-ar (belsha'tstsar; Baltasar, babylonisk Bel-shar-usur): Ifølge Dan 5,30 var han den kaldæiske konge, under hvem Babylon blev indtaget af mederen Dareios. De babyloniske monumenter omtaler flere gange en Bel-shar-usur, som var "den førstefødte søn, hjertets afkom af" Nabunaid, den sidste konge i det babyloniske rige, som var blevet grundlagt af Nabopolassar, Nebukadnesars far, på den tid da Ashurbanipal, Assyriens konge, døde i 626 f.Kr. Der er ingen tvivl om, at denne Belshassar er den samme som Belshassar i Dan. Det er ikke nødvendigt at antage, at Belshassar på noget tidspunkt var konge over det babyloniske rige i den forstand, som Nebukadnesar og Nabunaid var det. Det er sandsynligt, sådan som M. Pognon argumenterer, at en søn af Nabunaid, kaldet Nabunaid efter sin far, var konge af Babylon, eller babylonisk konge, i Harran (Karan), mens hans far var overherre i Babylon. Denne anden Nabunaid kaldes "sønnen af hjertets afkom" af Nabunaid, hans far. Det er muligt, at denne anden Nabundid var den konge, som blev dræbt af Kyros, da han krydsede Tigris oven for Arbela i det 9. år af Nabunaid, hans far, og lod landets konge henrette (se Nabunaid-Kyros-krøniken sp. ii, 17); for ifølge Eshki-Harran-indskriften døde Nabunaid den Anden i Nabunaid den Førstes 9. år. Belshassar kan have været søn af den konge, som i den samme krønike siges at have haft kommandoen over den babyloniske hær i Akkad fra det 6. til det 11. år af Nabunaid I; eller muligvis længere, for annalerne før det 6. og efter det 11. år er brudte og for størstedelen ulæselige. Denne samme søn af kongen nævnes højst sandsynligt igen i den samme krønike som død den nat, hvor Babylon blev indtaget af Gobryas fra Gutium. Ligesom Nabunaid II, skønt han regerede i Hatran under sin fars overherredømme, kaldes konge af Babylon på den samme indskrift, hvor hans far kaldes med den samme titel, således kan Belshassar være blevet kaldt konge af Babylon, selv om han kun var kronprins. Det er også sandsynligt, at ligesom Nabunaid I havde gjort en af sine sønner til konge af Harran, sådan havde han gjort en anden til konge af Kaldæa. Dette ville forklare, at Belshassar i Dan 5,30 kaldes den kaldæiske konge, selv om ordet kaldæisk ganske vist kan beskrive hans folkestamme snarere end hans kongerige. Belshassars 3. år, som omtales i Dan 8,1, ville da henvise til hans 3. år som underkonge over kaldæerne under sin far Nabunaid, Babylons konge, ligesom Kambyses senere var underkonge i Babylon, mens hans far Kyros var konge over landene. Ud fra Daniels Bog kunne vi slutte, at dette underkongedømme omfattede Kaldæa og Susiana og muligvis provinsen Babylon; og ud fra Nabunaid-Kyros-krøniken, at det også strakte sig over Akkad. At byen Babylon alene i det mindste undertiden blev styret af en embedsmand, der blev kaldt konge, er højst sandsynligt, eftersom Nergal-har-ucurs far med sikkerhed, og Nabunaid I's far sandsynligvis, kaldes konge af Babylon; i begge tilfælde må byen, eller højst provinsen, Babylon være ment, eftersom vi med sikkerhed kender alle de konger, som havde hersket over Babylons rige siden 626 f.Kr., da Nabopolassar blev konge, og ingen af navnene på disse fædre til konger findes iblandt dem.

Foruden Nabunaid II synes Belshassar at have haft en anden bror ved navn Nebukadnesar, eftersom de to babyloniske oprørere mod Dareios Hystaspis begge antog navnet Nebukadnesar, Nabunaids søn (se Behistun-indskriften, I, 85, 89, 95). Han havde også en søster ved navn Ina-esagilaremat og en anden, som sandsynligvis hed Ukabu'shai'-na.

Belshassar havde sit eget hus i Babylon, hvor han synes at have været beskæftiget med uld- eller klædehandel. Han ejede også godser, hvorfra han gav store gaver til guderne. Hans far føjer hans navn til sit eget i nogle af sine bønner til guderne og udnævnte ham tilsyneladende til øverstbefalende for hæren i Akkad, hvis særlige opgave det var at forsvare byen Babylon mod angreb fra Mediens og Persiens hære.

Det synes at fremgå af Nabunaid-Kyros-krøniken, at Belshassar de facto var konge over det babyloniske rige, alt hvad der var tilbage af det, fra den 4. til den 8. måned i det 17. år af hans far Nabunaids regering, og at han døde den nat, hvor Babylon blev indtaget af Gobryas fra Gutium (det vil sandsynligvis sige mederen Dareios (se Dareios)).

Indvendingen mod den historiske karakter af Daniels beretning, baseret på den kendsgerning, at Belshassar i 5,11.18 siges at have været Nebukadnesars søn, mens monumenterne siger, at han var Nabunaids søn, imødegås fuldt ud ved at antage, at den ene var hans virkelige far og den anden hans adoptivfar; eller ved at antage, at dronningemoderen og Daniel omtalte den største af hans forgængere som hans far, ligesom Omri af assyrerne kaldes Jehus far, og ligesom prætendenterne til den medo-persiske trone på Behistun-indskriften kaldes Kyaxares' sønner, og ligesom de regerende sheiker i det nordlige Arabien i nutiden alle kaldes Rashids sønner, selv om de i virkeligheden ikke er hans sønner.

LITTERATUR.

De bedste informationskilder om Belshassars liv og tid for engelske læsere er: The Records of the Past; Pinches, The Old Testament in the Light of the Historical Records of Assyria and Babylonia; Sayce. The Higher Criticism and the Monuments; samt W. W. Wrights to store værker, Daniel and His Prophecies og Daniel and His Critics.

R. Dick Wilson