be-el'-ze-bub (i King James Version og Revised Version (britisk og amerikansk) er en fejl (efter Vulgata) for Beelzebul (Revised Version, randnote) Beelzeboul; Westcott og Hort, The New Testament in Greek, Beezeboul): På Kristi tid var dette det gængse navn for dæmonernes leder eller fyrste og blev identificeret med Satan (se denne) og Djævelen (se denne). Jøderne begik den utilgivelige synd at tilskrive Kristi gerning med at uddrive dæmoner til Beelzebul og dermed tilskrive den højeste manifestation af godhed til den værste kilde (Matt 10,25; Matt 12,24; Matt 12,27; Mark 3,22; Luk 11,15; Luk 11,18; Luk 11,19). Der kan næppe være tvivl om, at det er det samme navn som Baalzebub (se denne). Det er et velkendt fænomen i religionshistorien, at én nations guder bliver dens naboers og fjenders djævle. Da arierne delte sig i indere og iranere, forblev Devas guder for inderne, men blev djævle (daevas) for iranerne, mens Ahuras forblev guder for iranerne og blev djævle (asuras) for inderne. Hvorfor Baalzebub blev Beelzebul, hvorfor b ændrede sig til l, er et spørgsmål om formodning. Det kan have været et tilfælde i folkelig udtale eller en bevidst forvanskning (Beelzebul på syrisk = "møgets herre"), eller Det Gamle Testamentes zebhubh kan have været en forvanskning, tilfældig eller tilsigtet, af zebhul (= "hus"), så Baalzebul betød "husets herre." Dette er de vigtigste teorier, der er fremsat (Cheyne i EB; Barton i Hastings, ERE).

T. Rees